MOVIEBOXEN

Hvis du kan lide Deadly Prey, som er omtalt på bloggen, vil du sikkert også nyde instruktøren David A. Priors Mankillers. Et sted i Sydamerika roder den frafaldne FBI-agent Mickland rundt og leger narkobaron og forstyrrer krigen mod de rigtige narkobagmænd. FBI er ved at være godt trætte af det, så de indkalder den uortodokse kvindelige agent McKenna til at eliminere ham - de mener nemlig, at det fuldstændig vil tage fusen på gangster-wannabe'en Mickland at møde en kvindelig modstander! McKenna forlanger at sammensætte sit eget hold af medhjælpere, og hendes genistreg er at stille et all woman -hold. Her forventer man som seer så, at hun har et skarpt hold i baghånden, men nej, i stedet henter hun 12 tilfældige morddømte kvinder i fængslet - de må jo være naturligt egnede!! Og så går hun i gang med at træne sit hold i narkokrig med skydere, granater og karatespark. Og her bliver filmen for alvorlig tæerkrummende - sjældent har man set voksne skuespillere behandle sky...

Nogle gange, når man leder efter sjove b-film, kan man faktisk falde over ukendte perler, film som på coveret ligner skægge forbiere, men overrasker som oversete kvalitetsfilm.  Sådanne to har jeg for nylig opdaget i The Killing Kind og The Wanderers. The Killing Kind Coveret på The Killing Kind (alias Den fødte dræber) antyder en primitiv og slibrig eksploitationfilm om personlighedsforstyrrelser og rotter, men med John Savage fra bl.a. The Deer Hunter på rollelisten anede jeg, der var mere at komme efter. Ganske rigtigt. Terry (John Savage) løslades efter to års fængsling for en voldtægt, han ikke har begået, og vender hjem med et anstrengt forhold til kvinder. At han flytter ind i morens pensionat, der er beboet af forskellige frustrerede kvinder, hjælper ikke på sagen, og snart kæmper han med både mareridt og grænseoverskridende tilnærmelser. Her ligger bolden perfekt til en effektiv og overfladisk eksploitationfest, men filmen styrer fint udenom, og selvom der er v...

Er i denne uge kommet hjem fra en tur til New York, bl.a. med Shaft In Africa i bagagen.  Jeg har allerede genset filmen - i øvrigt for første gang siden jeg som ca. 10-årig så den hos nogle af familiens venner, hvor vi første gang hørte om "film på bånd". Og den holder stadig! Den både hårdtslående og elegante sorte New York-detektiv John Shaft er med sin sorte lædertrenchcoat, velplejede afro og Isaac Hayes' berømte tema en af de mest ikoniske figurer i blaxploitationfilm. Og Shaft In Africa, den tredje film i Shaft-serien, er en af de bedste blaxploitationfilm jeg har set - i hvert fald vurderet efter underholdningsværdi og ordentligt filmhåndværk. Mange af selv de populæreste bud som Foxy Brown, Superfly og Black Caesar bliver pga. ofte uopfindsomme historier og klodset instruktion nemt ret tunge at komme igennem - også selvom man elsker funky soundtracks og Pam Griers former..! Men Shaft In Africa holder. Måske fordi den ikke er specielt "blaxploita...

Så randt endnu et år ud, og dermed er det tid til at markere mine - meget subjektive - filmiske højdepunkter for året, der gik. Årets 3 bedste biograffilm : THE ROAD , VALHALLA RISING og THE AMERICAN The Road : Gribende dommedagsfortælling, hvor Viggo Mortensen kæmper for at bringe sin søn helskindet igennem et sønderbombet Amerika med et spinkelt håb forude. Valhalla Rising : Meget kunstnerisk og meget voldelig vikingefilm af Pusher-instruktøren Nicolai Winding Rafn. The American : Stram og lidt heltepatetisk lejemorderfilm af kunstfotografen Anton Corbijn og med George Clooney. Årets re-premiere : ONCE UPON A TIME IN THE WEST Der var passende for stilen ikke meget remastering at spore, men alligevel var det en fin oplevelse at gense Sergio Leones storladne westernklassiker på stort lærred og genopleve de skarpt skårne machomyter - Charles Bronson, Henry Fonda og Jason Robards - kæmpe en brav kamp med fremskridtets damplokomotiv i hælene. Årets klassik...

Så i denne uge den gamle sci-fi film When Worlds Collide (1951), som ifølge coverteksten er forlægget til 2012 og stort set alle moderne dommedagsfilm. Selvom det selvfølgelig er unfair at vurdere en 59 år gammel film efter 2010-standard, har jeg svært ved at se denne udgivelses relevans udover den filmhistoriske relevans - så den burde måske slet ikke have været genudsendt? Udover de kiksede effekter viser filmen også et påfaldende naivt og køns- og racediskriminerende tidsbillede. Kort fortalt forudser nogle rumforskere, at Jorden snart vil rammes af to kæmpemeteorer og eksplodere (og det med præcis dato og klokkeslet!), og det besluttes derfor at bygge en flyvende Noahs ark, der skal landsætte en koloni på den ene meteor, efter den har smadret Jorden(!) Mændene bygger "arken", kvinderne pakker madpakkerne, og projektet ledes af en håndfuld myndige, hvide amerikanske mænd - efter at fjollede europæiske FN-diplomater har afvist projektet som urealistisk. Da Dommedag...

Af og til støder man på en rigtig C-film, der er så bøvet og klodset, at man lige så godt kan opfatte den som en vits.  Sådan en film er Vampire Knights (Nattens Engle på dansk), som jeg fandt på VHS i Fair Trade Genbrug på Østerbro i sidste uge. Vi befinder os i et teenage wasteland i firserne. Et par friske fyre med stramme jeans og Bundesligahår er så heldige at få hele tre, lidt mystiske, piger med hjem fra en fest. Vi fornemmer, at det nok ikke er en god idé; da en anden fyr gramser på en af pigerne, bryder hans hånd i brand(!) Men det bemærker vores venner ikke, fordi de er helt fjollede over, at de har scoret hele tre piger! Snart afslører de mystiske piger deres sande identitet og spidse hjørnetænder bag deres touperede overflade - og så kan man ellers læne sig tilbage og nyde en langsom og uspændende vampyr-tagfat rundt i fyrenes lejlighed - der i øvrigt tydeligvis er bygget af pap og belyst i et uforklarligt skarpt rødt lys - imens ildevarslende papflagermus ...

Årets juleunderholdning stod udover den traditionelle Fars Fede Juleferie på Vigilante og Revenge , som jeg fandt på VHS for et par uger siden. Vigilante er en enkel og brutal sag om en flok venner, der får nok af at se deres by terroriseret af voldspsykopater, udueligt politi og et korrupt retssystem og danner deres eget hårdtslående vagtværn. Bøffen Fred Williamson - her oven i købet med Action man-skæg! - er lederen af gruppen, og Fred Forster er den pacifistiske familiefar - indtil hans kone og barn udsættes for en full scale home invasion. Åbningsscenen rummer en fantastisk macho peptalk fra Fred Williamson, som er hele billetten værd. Latinstjernen Willie Colon spiller gangsteren Rico. Den udgave, jeg fandt, er fra det danske videoselskab S.T.V.P. og er efter sigende minimalt censureret - bortset fra et manglende shotgun-skud mod hovede. Vil man have det med, må man opstøve udgivelsen fra selskabet Dansk Video Film - og muligvis på BetaMax...! Det er i øvr...