Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2010

Verden går under

Så i denne uge den gamle sci-fi film When Worlds Collide (1951), som ifølge coverteksten er forlægget til 2012 og stort set alle moderne dommedagsfilm. Selvom det selvfølgelig er unfair at vurdere en 59 år gammel film efter 2010-standard, har jeg svært ved at se denne udgivelses relevans udover den filmhistoriske relevans - så den burde måske slet ikke have været genudsendt? Udover de kiksede effekter viser filmen også et påfaldende naivt og køns- og racediskriminerende tidsbillede. Kort fortalt forudser nogle rumforskere, at Jorden snart vil rammes af to kæmpemeteorer og eksplodere (og det med præcis dato og klokkeslet!), og det besluttes derfor at bygge en flyvende Noahs ark, der skal landsætte en koloni på den ene meteor, efter den har smadret Jorden(!) Mændene bygger "arken", kvinderne pakker madpakkerne, og projektet ledes af en håndfuld myndige, hvide amerikanske mænd - efter at fjollede europæiske FN-diplomater har afvist projektet som urealistisk. Da Dommedag