Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2012

Grindhouse-minder - 42nd street

Jeg har oplevet ægte grindhousekultur i USA.  Efter gymnasiet rejste jeg i 1989 sammen med en ven nogle måneder til New York, hvor vi arbejdede i en restaurant midt på Manhattan. Det var selvfølgelig enormt fascinerende og overvældende for et par grønne jyder at dumpe ned i det pulserende og mytiske Big Apple. Vi var blevet indprentet fra alle sider ikke at gå ud sent om aftenen og at undgå de "sorte" bydele Harlem og The Bronx. Men efter at have installeret os på et YMCA-herberg, måtte vi dog ud og opleve byen den første aften. Vi indfandt os på den berømte spraglede gade 42nd Street i knudepunktet Times Square ved titiden om aftenen og gik lidt tilfældigt ind og så den nye Eddie Murphy-film Harlem Nights. Ham kendte man jo hjemmefra. Det var længe før "Disneyfiseringen", og Times Square var stadig fuld af (porno)biografer, prostituterede og hustlertyper, der tilbød lidt af hvert. Biografen var den typiske dunkle og nedslidte slags, som man kender fra 7

Grindhouse-minder - Monsterfisk, breakdance og elendig teknik

De seneste års Grindhouse-bølge med film som Planet Terror og Piranha har fået mig til at tænke på min egen fortids nedslidte lokale biografer og de b-film, som de viste. Jeg var teenager i 1980ernes Fredericia i Midtjylland, og der var nok af lokale biografer, som viste tidens underlødige film. En aften i 1985 forlod jeg sammen med et par klassekammerater en sløj klassefest og gik stedet i biffen. Mener biografen hed Kino slet og ret. Den mest tillokkende titel blandt det begrænsede udvalg var Killer Fish - en typisk exploitation monsterfilm , som læsere af denne blog sikkert kender, og en klar "inspirationskilde" til den aktuelle Piranha 3DD. På plakaten lød filmen udmærket: Nogle bankrøvere gemmer byttet fra et kup i en sø, og da de vender tilbage for at hente det, er søen pludselig fuld af piratfisk, og hvad gør man så? Jeg har aldrig genset den, men husker den trods den lovende præmis som både kikset og kedelig. Til gengæld husker jeg tydeligt filmens b-film kva

Let's get out of here!

Ben Affleck har i nogle år haft et lidt kikset image som overfladisk filmstjerne i lidt for mange platte og floppende mainstreamfilm som f.eks. Dare Devil - i modsætning til sin gamle kammerat Matt Damon, som har nydt årelang anseelse som fin karakterskuespiller, selv i actionbaskere som Bourne-serien.  Men Affleck er sørme kommet efter det på det seneste som instruktør af Gone Baby Gone (2007), The Town (2010) og senest den biografaktuelle Argo.  Argo bygger på en virkelig historie om en opfindsom CIA-agent (Affleck), som smugler seks amerikanske diplomater ud af Iran under en diplomatisk krise i 1979 forklædt som canadiske filmfolk på location-jagt i Mellemøsten. Historien fokuserer på de sidste to døgn, hvor de syv vover sig ud af skjulet og afprøver den risikable idé over for utallige checkpoints, mistroiske blikke og almindeligt kaos. Det er en af de mest intenst spændende film, jeg længe har set. Man holder virkelig vejret flere gange, når flugtbilen ikke vil star