Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2014

Rolige hænder! - Anmeldelse af 'Nightcrawler'

Synes du, at regeringens beskæftigelsesindsats er uanstændig, skulle du bare møde Lou Bloom, chefen for Video News! I den biografaktuelle 'Nightcrawler' spiller Jake Gyllenhaal den arbejdsløse enspænder Lou Bloom, der af nød begynder at filme og sælge voldelige nyheder til en sensationsdrevet Los Angelses tv-kanal. Han har blik for virkelighedens drama, og business is booming . Snart opstår der naturligvis masser af juridiske og etiske dilemmaer om at vise slemt tilskadekomne eller ligefrem døende på skærmen. Men Lou og hans redaktør Nina (Rene Russo) har begge smag for blod og brug for de sensationelle billeder til deres karriere, og det juridiske og etiske klares ved at sløre ofrenes ansigter og andre fikse tricks. Det er den velkendte historie om mediernes nyfigenhed og kulturens kynisme, og om en forstyrret person, der finder sit "kald". Lou og plottet virker ekstreme og på grænsen til det karikerede, men vi accepterer det, fordi vi genkender