Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra september, 2007

DEATH OF A SNOWMAN

Den fedladne gangsterboss Lefty ligger og roder med en dopet dulle på et bagsæde i en parkeringskælder, da hans bil pludselig torpederes og sprænges i luften. Så effektivt begynder den herlige sydafrikanske blaxploitationfilm DEATH OF A SNOWMAN, der hverken mangler svedigt soundtrack, koldblodige killers eller primitiv production value. Mordet på gangsteren Lefty i Johannesburg-ghettoen Soweto er tilsyneladende starten på en bølge af kriminalitetsbekæmpelse anført af en anonym crimefighter, der kalder sig War On Crime. Han skriver breve til pressen, hvori han påtager sig ansvaret for at rydde op i den betændte by. Journalisten Steve Chaka (Ken Gampu) følger sagen nøje og får snart kam til sit afrohår, da han indblandes i crimefighterens virkelige hensigter. Filmen lever især på sine effektive actionscener, hvor folk kastes op i luften når de bliver skudt, de primitive billeder med tydelige klip ved eksplosioner og ikke mindst det urfunky soundtrack. DEATH OF A SNOWMAN (Jagte

RUNAWAY

I en klam kælder på Frederiksberg stod der pludselig en sci-fi film med Tom Selleck med en futuristisk skyder på coveret og tiggede om at komme med hjem... I filmen Runaway befinder vi os i en ubestemt fremtid, hvor husholdningsrobotter, der ligner ombyggede overheadprojektorer og 80er-stereoanlæg, skal gøre livet lettere for menneskene. Det er klart, at det før eller siden må gå galt, og pludselig begynder enkelte robotter da også at malfunktionere og dræbe tilfældige uskyldige mennesker. Selv vores helt, detektiven Jack Ramsay (Tom Selleck) bliver angrebet af sin robotmakker, som dog heldigvis kan overmandes med en ruskindsjakke og smadres med en kontorstol. Tyren Tom Selleck er i denne film flankeret af hele to babes, dels hans kvikke, blonde makker Cynthia Rhodes, dels den altid hysteriske Kirstie Alley, som ikke har helt rent mel i håndtasken. Bag hele misæren står et ondt forbrydergeni (Gene Simmonsfra KISS), som af en uvis årsag vil udrydde politiet med manipulerede r