Gå videre til hovedindholdet

Døm ikke en video på kassetten


Nogle gange, når man leder efter sjove b-film, kan man faktisk falde over ukendte perler, film som på coveret ligner skægge forbiere, men overrasker som oversete kvalitetsfilm. 

Sådanne to har jeg for nylig opdaget i The Killing Kind og The Wanderers.


The Killing Kind

Coveret på The Killing Kind (alias Den fødte dræber) antyder en primitiv og slibrig eksploitationfilm om personlighedsforstyrrelser og rotter, men med John Savage fra bl.a. The Deer Hunter på rollelisten anede jeg, der var mere at komme efter. Ganske rigtigt. Terry (John Savage) løslades efter to års fængsling for en voldtægt, han ikke har begået, og vender hjem med et anstrengt forhold til kvinder. At han flytter ind i morens pensionat, der er beboet af forskellige frustrerede kvinder, hjælper ikke på sagen, og snart kæmper han med både mareridt og grænseoverskridende tilnærmelser.

Her ligger bolden perfekt til en effektiv og overfladisk eksploitationfest, men filmen styrer fint udenom, og selvom der er voldsomme scener - bl.a. ser vi en kvinde blive stranguleret i et badekar(!) - studerer filmen i stedet mere interessant og uhyggeligt stilfærdigt, hvordan unge Terry udvikler sig fra plaget enspænder til ravende sindssyg seriemorder.

Filmen anbefales fans af psykologiske gysere som Henry: Portrait Of A Serial Killer.



The Wanderers

Amerikanerne kan noget med coming of age-film. Vi har ganske vist Malmros og Bille herhjemme, men tænk bare på Diner, Breakfast Club, Fast Times At Ridgemont High, Ferris Bueller's Day Off osv. Og når det ømme bliv voksen-drama pakkes ind i rockabillymusik, læderjakker og anderumper, er der ikke et øje tørt.

The Wanderers er en slags bande eller bare en flok venner fra The Bronx, New York i 1963, som roder med piger, problemer på hjemmefronten og kvarterets mange andre bander, især de altid aggressive Baldies ("Let's stomp som ass!"), imens de venter på at blive voksne. Der er både noget muntert og let vemodigt over historien, som nok følger med genren. The Wanderers får under et slagsmål uventet hjælp af den fremmede bøf ("Leave... the kid... alone!"), som også slås med en voldelig far, og charmøren Ricky må omsider overgive sig til den modne Nina.

Åh, at være ung...!




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...