Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2007

Ape shall not kill Abe

De, der forvilder sig ind på denne blog, kender nok Abernes Planet, den berømte dystopi, hvor Charlton Heston i fremtiden nødlander på en planet beboet af aber, der holder mennesker som slaver. Men hvor mange har set alle 5 film i serien? Det har jeg! Da Accord på Amagerbrogade for nylig lukkede biksen med Danmarkshistoriens længste ophørsudsalg, fandt jeg imellem Julia Roberts- og Bruce Willis-filmene Aberne s Planet-samlingen, en boks med alle seriens 5 film på 3 bånd. For skaldede 45 kroner måtte den med hjem til senere gransking. Som boksens medfølgende "bag om"-dokumentar ikke lægger skjul på, blev filmene gradvist billigere og mindre fængende end den ret originale første film i serien. Og jeg har da også lykkelig glemt det meste af de 4 ret kedelige og kiksede efterfølgere, som jeg kæmpede mig igennem i kronologisk rækkefølge over 2 uger! Men på en blog som denne skal den komplette abe-saga selvfølgelig have en chance til. Så hold øje med bloggen, indtil jeg en

Top 3 fund

Movieboxen skal også have sin egen nytårskavalkade, så her kommer som en lidt forsinket nytårshilsen - i tilfældig rækkefølge - MOVIEBOXENS TOP 3 B-FILM-FUND fra 2006: 1) AMERICA 3000 (1986, af David Engelbach) En dejlig campet og effektiv sci-fi-sag om en fjern fremtid, hvor touperede amazonkvinder og heavy metal-hulemænd indædt forsøger at udrydde hinanden, indtil det går op for dem, at artens overlevelse afhænger af begge køn. Der er ikke sparet på nærkampscener og dårlig 80er-heavy metal. 2) DEATH JOURNEY (The adventures of Jesse Crowder) (1975, af Fred Williamson) Det er sjældent, man oplever et ”action-brag” helt uden effekter og stunts – men så fuldt af selvtillid som denne usandsynligt billige blaxploitationbasker. Der har tydeligvis ikke været råd til eksplosioner, så hver gang en bil sprænger i luften, må man nøjes med at høre braget off screen!! Midt i denne elendighed drøner tyren Fred Williamson rundt med høj cigarføring og nedlægger villige damer og bad guys. 3)