Blodfattig vampyrfilm

Af og til støder man på en rigtig C-film, der er så bøvet og klodset, at man lige så godt kan opfatte den som en vits.

Sådan en film er Vampire Knights (Nattens Engle på dansk), som jeg fandt på VHS i Fair Trade Genbrug på Østerbro i sidste uge.

Vi befinder os i et teenage wasteland i firserne. Et par friske fyre med stramme jeans og Bundesligahår er så heldige at få hele tre, lidt mystiske, piger med hjem fra en fest. Vi fornemmer, at det nok ikke er en god idé; da en anden fyr gramser på en af pigerne, bryder hans hånd i brand(!) Men det bemærker vores venner ikke, fordi de er helt fjollede over, at de har scoret hele tre piger! Snart afslører de mystiske piger deres sande identitet og spidse hjørnetænder bag deres touperede overflade - og så kan man ellers læne sig tilbage og nyde en langsom og uspændende vampyr-tagfat rundt i fyrenes lejlighed - der i øvrigt tydeligvis er bygget af pap og belyst i et uforklarligt skarpt rødt lys - imens ildevarslende papflagermus sværmer omkring en papmåne udenfor. Heldigvis træder filmens unlikely hero her i karakter; fyrenes nørdede ven løsriver sig fra fjernsynet og springer ud som ægte vampire slayer med en tæerkrummende pinlig plasticarmbrøst fra BR Legetøj. Og vi må ikke glemme en ubetalelig scene i starten af filmen, hvor den ene af vores venner i kådhed giver et rask dansenummer, hvor de stramme jeans rigtig kommer til deres ret. Og sådan kunne jeg blive ved ...

Holder man af decideret dårlige film á la Ed Wood, bliver man ikke skuffet. Glem Buffy, Blade og Van Helsing... Her kommer Vampire Knights!

VAMPIRE KNIGHTS (NATTENS ENGLE) (1987)

Manus og instr.: Dan Peterson

Med Ken Abraham, Billy Frank, Robin Stille, Ann Michaels

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift. Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser. Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Læs mere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker. Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Læs mere

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...

Læs mere

MOVIEBOXEN

Søg i denne blog