Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2007

SHEBA BABY - SUPERSEXET HÆVNER

Fandt forleden i en rodekasse en ex-rental VHS af Sheba Baby – en vaskeægte blaxploitationbasker med den fængende danske undertitel ”Supersexet Hævner”. Efter ca. 10 års blaxploitationfaste pga. en slem overfodring ved Cinematekets kavalkade i 1996 følte jeg mig klar til at give stilen en ny chance – for blot at få bekræftet, hvor dårlige blaxploitationfilm kan være. Tilfældet Sheba Baby slås med en forudsigelig og langsomt fortalt historie, uinspireret instruktion, kunstigt skuespil og meget mere; de outrerede kostumer og det funky soundtrack er stort set det eneste, der fungerer – dog kikser det flere gange, når et ellers stramt chase-groove kammer over i et sentimentalt schlagertema, imens folk tæsker løs på hinanden. Det hjælper ikke på helhedsindtrykket, at der midt under titelsekvensen er en lille, fedtet reklame for det svenske videoselskabs øvrige sortiment, eller at undertitlen i titelsekvensen staves ”Superse ks et Hævner” (Måske det siger nogen matematikere noget…?)