Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2012

Hævn!

Jeg t ror, jeg kan lide blaxploitationfilm igen.  Efter en kavalkade i Cinemateket for nogle år siden fik jeg ellers nok af de ofte ret kiksede og forudsigelige film, trods deres fede, funky stil. Men i dag kom jeg forbi Tiger og snuppede for sjov Coffy på DVD - og ved gensyn er den jo en gedigent underholdende og dejligt enkel hævnhistorie med en spændstig og blodtørstig Pam Grier, som udrydder en hel narkobande ved hjælp af barberblade gemt i afroen og kanyler som patroner i haglgeværet. Jeg bliver nok nødt til at skabe plads i reolen til en lille blaxploitation-afdeling. Har forresten allerede Shaft In Africa , som i øvrigt også er fremragende...

2011s bedste film og fund

Endnu et år er gået, og det er igen tid til at markere årets bedste biograffilm og VHS-fund. Som altid består listen af undertegnedes egne favoritter (udvalgt efter uklare kriterier), og listen er en skøn blanding af genrefilm, blockbusters, dokumentarfilm, smalle kunstfilm og re-premierer. DE 15 BEDSTE BIOGRAFFILM DRIVE Cool, brutalt og heltepatetisk genrestykke helt efter bogen, som hovedrolleindehaveren Ryan Gosling kaldte sin "superheltefilm". WINTER'S BONE Man kan næsten mærke den menneskelige kulde omkring den ukuelige teenager Ree, der leder efter sin forsvundne far blandt ualmindeligt rå rednecks. SUPER 8 Den lidt ligegyldige historie om et fjollet rummonster reddes rigeligt af en flok unger, der drøner rundt i skøn Goonies/E.T.-stemning. RISE OF THE PLANET OF THE APES Efter Tim Burtons remake fra 2001 er man naturligt lidt skeptisk overfor nye efterabere, men dette er en overraskende interessant historie om en menneskeabes konflikt med