Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra februar, 2017

Lige før vi falder i søvn - Anmeldelse af Just before dawn

Det er den gamle slasher-historie: En flok teenagere tager på camping i Oregons bjerge, og det skulle de aldrig have gjort! På vejen møder de nogle lokale særlinge, der advarer dem mod onde kræfter i området, hvilket de selvfølgelig ignorerer, og så har vi balladen. I form af en overvægtig, indavlet psycho killer, der terroriserer gruppen omkring lejrbålet og slagter dem en efter en. Med machete, drukning fra hængebro og andet godt. Vi kender historien. Filmen er også fra slasherens tid med Fredag den 13., Morderisk mareridt, Maskernes nat osv. På imdb.com får den megen ros som en original gyser, der er "mere Deliverance end Fredag den 13." Men det var nu langt fra min oplevelse.  Desværre er Just before dawn af instruktøren Jeff Lieberman ret uopfindsom, forudsigelig og uspændende. Trods potentialet i setuppet. Den gennemspiller de typiske slasherelementer - hjælpeløse teens i den fremmede skov, sindssyge mordere med store våben osv. - men tilfører intet n