MOVIEBOXEN

Jeg har for nylig set Anthopophagous (mundret titel, hva’?), en gammel  video nasty af Joe D'Amato og med Mia Farrows søster Tisa på rollelisten. Filmen handler om en gruppe venner, der havner på en mystisk og mennesketom ø, hvor de forfølges og nedslagtes en efter en af en vanvittig kannibal. Det meste er set før og går også lidt trægt - bortset fra nogle voldsomme splatterscener: Det unikke ved denne kannibal er, at han prøver at spise ALT omkring sig - inklusiv en gravid kvindes ufødte barn og sine egne indvolde! På coveret omtales filmen som ’slickly directed' og 'sinisterly suspenseful', og det påstås, at den stadig holder i dag. Det var nu ikke min oplevelse. Den skal nok mest ses af nørdet nysgerrighed, medmindre man er dedikeret splatterfan. Det var ikke rigtig noget for mig. Jeg købte kun dvd'en for bonusdokumentaren '42nd Street Memories', som til gengæld er meget interessant. Mere om den en anden gang. Manus er i øvrigt skrevet af George...

Det er den gamle slasher-historie: En flok teenagere tager på camping i Oregons bjerge, og det skulle de aldrig have gjort! På vejen møder de nogle lokale særlinge, der advarer dem mod onde kræfter i området, hvilket de selvfølgelig ignorerer, og så har vi balladen. I form af en overvægtig, indavlet psycho killer, der terroriserer gruppen omkring lejrbålet og slagter dem en efter en. Med machete, drukning fra hængebro og andet godt. Vi kender historien. Filmen er også fra slasherens tid med Fredag den 13., Morderisk mareridt, Maskernes nat osv. På imdb.com får den megen ros som en original gyser, der er "mere Deliverance end Fredag den 13." Men det var nu langt fra min oplevelse.  Desværre er Just before dawn af instruktøren Jeff Lieberman ret uopfindsom, forudsigelig og uspændende. Trods potentialet i setuppet. Den gennemspiller de typiske slasherelementer - hjælpeløse teens i den fremmede skov, sindssyge mordere med store våben osv. - men tilfører intet n...

Endnu et filmår er gået, og det er tid til at gøre status over høsten. Her kommer traditionen tro min egen liste af årets favoritter i alle genrer. Håber, den kan inspirere ligesindede til gode filmoplevelser. Årets amerikanske thriller: THE GIFT  En mand fra fortiden dukker op og afslører sin barndoms tyran for hans kone - og mere til! Forfatter, instruktør og hovedrolleindehaver Joel Edgerton er et nyt bekendtskab for mig og passende foruroligende i rollen. Og Jason Bateman er overraskende god som dumt svin. Den rystende slutning er cirka lige så led som slutningen i 'Se7en'. Årets europæiske thriller: MARSHLAND Som en 'True Detective' i Katalanien. En klassisk genre om forbrydelse, samfund og makkerskab, men velfortalt og sammenbidt, som det skal være. Og en tand mere vedkommende end de beslægtede 'Den Franske Forbindelse' og 'Legend'. Årets western: SLOW WEST  Jeg er stor fan af tidens "neo westerns" som 'T...

Endnu et filmår er ovre, og det er igen tid (lidt forsinket!) til at gøre status over årets bedste filmoplevelser.  Listen her dækker vanen tro mine helt egne favoritter af de titler, jeg nu har nået at se. Og det er filmoplevelser i bred forstand. Til gengæld er det altsammen ting, som jeg absolut kan anbefale at bruge et par timer på.  Årets drama  - Nightcrawler  " I will never ask you to do anything I wouldn't do myself "!  Det præcise, grænsende til karikerede, plot, den kolde LA-nattestemning og Jake Gyllenhaals hulkindede sociopat gør tilsammen alt det, jeg ønsker mig af en moderne genrefilm med substans.  Læs anmeldelse .  Årets klassiker  - Sorcerer  Noget af det skønneste som filmfan er at opdage en fremragende klassiker, man aldrig har fået set. Året bød heldigvis igen på en række af slagsen, bl.a. Fargo , Halloween , Profondo Rosso ,  The Hills Have Eyes m.fl. Alle gode bud, men valget må falde på Will...

Af og til ser man en film, der er så ringe, at man tror, det er løgn. Som for eksempel Taken 3, som jeg i dag har spildt to timer af mit liv på. Os, der stadig elsker slagfærdige actionfilm, går gerne langt for et skrald action og risikerer ind i mellem at støde på en fuser. Men Liam Neesons seneste hævntogt er så pinligt dårligt, at det ikke burde være lavet og slet ikke vises mod betaling. Det hele er så komplet forudsigeligt, plat og uspændende, at man falder hen og bare venter på, at det skal slutte. Neeson smadrer en bunke banditter, men der er ikke skyggen af hverken charme eller ordentlig action som f.eks. i den hårdkogte The Equalizer med Denzel Washington. Actionscenerne er både klichéfyldt udført og umotiverede i forhold til historien - de er blot tilfældige eksplosioner, skyderier og slagsmål med jævne mellemrum. Når Neeson flere gange mirakuløst undslipper en eksploderende bil, forklares det kedeligt i en efterfølgende flashback. Forest Whitaker skal for...

Synes du, at regeringens beskæftigelsesindsats er uanstændig, skulle du bare møde Lou Bloom, chefen for Video News! I den biografaktuelle 'Nightcrawler' spiller Jake Gyllenhaal den arbejdsløse enspænder Lou Bloom, der af nød begynder at filme og sælge voldelige nyheder til en sensationsdrevet Los Angelses tv-kanal. Han har blik for virkelighedens drama, og business is booming . Snart opstår der naturligvis masser af juridiske og etiske dilemmaer om at vise slemt tilskadekomne eller ligefrem døende på skærmen. Men Lou og hans redaktør Nina (Rene Russo) har begge smag for blod og brug for de sensationelle billeder til deres karriere, og det juridiske og etiske klares ved at sløre ofrenes ansigter og andre fikse tricks. Det er den velkendte historie om mediernes nyfigenhed og kulturens kynisme, og om en forstyrret person, der finder sit "kald". Lou og plottet virker ekstreme og på grænsen til det karikerede, men vi accepterer det, fordi vi genkender ...

Det er Halloween-måned. Den amerikanske udgave af allehengensaften har bredt sig fra én aften til en hel måned. Herhjemme bruges dagen af gyserfans til at fejre deres yndlingsfilm gennem en hel maraton-måned. Rundt omkring på nettet deler folk venligt deres sirlige planer for hvilke titler, de skal se, og tilbyder udførlige lister over film, der er for seje. Det må jeg osse prøve. Men lister er egentlig noget underligt noget. Laver man dem for at hjælpe andre eller for at udstille sin egen gode smag? Hvor striks skal man være mht. kvalitet og guilty pleasures ? Og man kan aldrig få tallet til at passe, uanset hvor lang eller kort, man laver listen. Desuden er jeg jo ikke rigtig gyserfan - og slet ikke ekspert. Jeg har f.eks. aldrig fået set de legendariske, engelske Hammer-film, de italienske kultinstruktører Argento og Bavas værker, berømte  video nasties som 'Kannibalmassakren' og 'Driller Killer', og Hitchcock og Kubricks klassikere er det længe siden,...