Gå videre til hovedindholdet

Årets filmhøst 2015



Endnu et filmår er gået, og det er tid til at gøre status over høsten.

Her kommer traditionen tro min egen liste af årets favoritter i alle genrer. Håber, den kan inspirere ligesindede til gode filmoplevelser.


Årets amerikanske thriller: THE GIFT 
En mand fra fortiden dukker op og afslører sin barndoms tyran for hans kone - og mere til! Forfatter, instruktør og hovedrolleindehaver Joel Edgerton er et nyt bekendtskab for mig og passende foruroligende i rollen. Og Jason Bateman er overraskende god som dumt svin. Den rystende slutning er cirka lige så led som slutningen i 'Se7en'.

Årets europæiske thriller: MARSHLAND
Som en 'True Detective' i Katalanien. En klassisk genre om forbrydelse, samfund og makkerskab, men velfortalt og sammenbidt, som det skal være. Og en tand mere vedkommende end de beslægtede 'Den Franske Forbindelse' og 'Legend'.


Årets western: SLOW WEST 
Jeg er stor fan af tidens "neo westerns" som 'The Homesman' og 'There Will Be Blood'. Stilen med støvler henover plankegulv, voldsomme skæbner og dekonstruktion af westernmyter er på samme tid rustik og moderne og en forfriskende tendens.

Årets science fiction-gyser: JURASSIC WORLD 
"Raptors got a new alpha!" Efter utallige dødsulykker åbner Jurassic Park alligevel for gæster - med ny kynisk ledelse og endnu større og farligere monstre. Det kan da ikke gå galt. Det sjoveste ved dinoserien har altid været, hvad øglerne kunne præstere, og de giver den heldigvis igen gas på nye måder med både indbyrdes magtkampe og menneskelig træner.

Årets survivalfilm: NO ESCAPE 
Mennesker i livstruende situationer er basalt spændende; at filmen er fedtet ind i amerikansk heroisme og dæmonisering af fremmede kulturer gør den bare endnu mere "farlig". Her vrimler det med blodtørstige asiater, og Pierce Brosnan er sej som slidt CIA-agent, men det mest spændende er nok scenen, hvor Owen Wilson og konen må kaste deres børn over på nabotaget i cirka 10 etagers højde. Det kan nok få de fleste forældre til at sætte sig op i biografsædet..!

Årets jazzdokumentar: SONNY ROLLINS - BEYOND THE NOTES 
Et must-see for ægte jazzfans. Om en af de sidste gamle giganter og hans tilsyneladende evigt flydende kilde af toner.


Årets klassiker i biografen: BLADE RUNNER - FINAL CUT (Digitalt remasteret) (1982)
'Blade Runner' skal ses i biografen. Også selvom man har set Ridley Scotts endegyldige version på DVD 10 gange.


Årets exploitationfilms-opdagelse: TUFF TURF (1985) 
Skal det være kitschet og ømt, skal det være amerikanske college- og bandefilm fra firserne. Og det fås næsten ikke bedre end med James Spader og Robert Downey jr. som mobbede tilflyttere med eget punkband og touperede kærester. Sjovt, at disse film altid er så uskyldige og brutale på samme tid. Hvem synes i øvrigt, Ryan Gosling i 'Drive' ligner James Spader på en prik her?!

Årets gamle dokumentarfilm: MY BEST FIEND (1999)
Den tyske instruktør Werner Herzog tager ingen fanger - heller ikke i filmen om hans makker og ven, skuespilleren Klaus Kinski. Filmen begynder med et af Kinskis berygtede raserianfald mod publikum fra scenen, og hans svære blanding af talent og temperament - og dens betydning for makkerparrets produktion - er det gennemgående tema. Herzog fortæller bl.a. om indspilningen af filmen 'Fitzcarraldo', at de indianske statister var så bekymrede over Kinskis negative energi, at de tilbød instruktøren at dræbe primadonnaen.


Årets DVD-køb: ENTER THE DRAGON - SPECIAL EDITION 25TH ANNIVERSARY (1973)
"Don't think... feeel!" Bruce Lees kung-fu-hovedværk er et af de crossover-hit, der overskrider sin genre og fungerer som god mainstream underholdning, ligesom 'Jaws' gør for dyregysere og 'Mad Max' gør for dommedags-sci-fi. Jubilæumsudgaven fra 1998 har digitalt remasteret lyd, 2 forlængede scener i begyndelsen og slutningen samt flere dokumentarer.

Årets danske gensyn: STRØMER (1976) 
Selvom man synes, man kender den godt, er det en oplevelse at gense en af Danmarks eneste ordentlige kriminalfilm med action, social kritik og Jens Okking som ensom hædersmand.

Jeg var ikke specielt begejstret for 'Mad Max: Fury Road', 'American Sniper' og 'Birdman' eller de seneste Bond, Woody og Terminator, og jeg har ikke set darlings som 'Whiplash', 'Boyhood' og 'Selma' og heller ikke 'Star Wars: The Force Awakens' og 'Hateful Eight' (endnu). Men listen skal kun handle om favoritter.

Det blev endnu en liste med primært amerikanske titler og i de typiske drengerøvs-genrer, dog med enkelte europæiske og højpandede undtagelser. Og mon ikke det fortsætter sådan ...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...