Gå videre til hovedindholdet

Nu stopper det - Mini-anmeldelse af Taken 3



Af og til ser man en film, der er så ringe, at man tror, det er løgn. Som for eksempel Taken 3, som jeg i dag har spildt to timer af mit liv på.

Os, der stadig elsker slagfærdige actionfilm, går gerne langt for et skrald action og risikerer ind i mellem at støde på en fuser. Men Liam Neesons seneste hævntogt er så pinligt dårligt, at det ikke burde være lavet og slet ikke vises mod betaling.

Det hele er så komplet forudsigeligt, plat og uspændende, at man falder hen og bare venter på, at det skal slutte. Neeson smadrer en bunke banditter, men der er ikke skyggen af hverken charme eller ordentlig action som f.eks. i den hårdkogte The Equalizer med Denzel Washington. Actionscenerne er både klichéfyldt udført og umotiverede i forhold til historien - de er blot tilfældige eksplosioner, skyderier og slagsmål med jævne mellemrum. Når Neeson flere gange mirakuløst undslipper en eksploderende bil, forklares det kedeligt i en efterfølgende flashback. Forest Whitaker skal forestille en skarp, intuitiv detektiv som Al Pacino i Heat, men i praksis lunter han altid et skridt bagefter og gentager bare det, vi lige har set! Den irriterende datter flæber sig gennem filmen og burde være begravet i etteren. Åbningsscenen, hvor far giver hende en kæmpebamse, er helt ligegyldig for historien og den mest klæbrige gang amerikansk familiefims. Hedder instruktøren virkelig Olivier Megaton?!

Taken 3 får 0 point. Eneste trøst er, at der ifølge plakaten ikke kommer mere. Og Liam Neeson skal passe på, han ikke ender som Nicholas Cage.


Taken 3
Med Liam Neeson, nogle gangstere, en irriterende datter og en langsom detektiv 
Instruktion: Olivier Tjubang Megaton Bomb
Manus: Who cares... 

Point: 0

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...