Gå videre til hovedindholdet

Pas på den altædende! – Anmeldelse af Anthopophagous


Jeg har for nylig set Anthopophagous (mundret titel, hva’?), en gammel video nasty af Joe D'Amato og med Mia Farrows søster Tisa på rollelisten.

Filmen handler om en gruppe venner, der havner på en mystisk og mennesketom ø, hvor de forfølges og nedslagtes en efter en af en vanvittig kannibal. Det meste er set før og går også lidt trægt - bortset fra nogle voldsomme splatterscener: Det unikke ved denne kannibal er, at han prøver at spise ALT omkring sig - inklusiv en gravid kvindes ufødte barn og sine egne indvolde! På coveret omtales filmen som ’slickly directed' og 'sinisterly suspenseful', og det påstås, at den stadig holder i dag. Det var nu ikke min oplevelse. Den skal nok mest ses af nørdet nysgerrighed, medmindre man er dedikeret splatterfan.

Det var ikke rigtig noget for mig. Jeg købte kun dvd'en for bonusdokumentaren '42nd Street Memories', som til gengæld er meget interessant. Mere om den en anden gang.

Manus er i øvrigt skrevet af George Eastman, som også spiller kannibalen. Spøjs form for auteur.


Point: 
2 af 5 kranier for den voksne og kvalitetsbevidste filmelsker.
Eller 4,5 kranier for den ukritiske splatterfan i 1980.


 Anth(r)opophagous (alias The Beast, Savage Island, Gomia, Man-Eater m.fl. Kært barn … )
Italien, 1980. 
Instruktion: Joe D’Amato.
Manus: Joe D’Amato og George Eastman.
Med George Eastman, Tisa Farrow, Saverio Vallone, Mark Bodin m.fl.
DVD fra 88 Films. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...
3 kommentarer
Læs mere

I seng med fjenden

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...
6 kommentarer
Læs mere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...
2 kommentarer
Læs mere