Gå videre til hovedindholdet

Rolige hænder! - Anmeldelse af 'Nightcrawler'



Synes du, at regeringens beskæftigelsesindsats er uanstændig, skulle du bare møde Lou Bloom, chefen for Video News!

I den biografaktuelle 'Nightcrawler' spiller Jake Gyllenhaal den arbejdsløse enspænder Lou Bloom, der af nød begynder at filme og sælge voldelige nyheder til en sensationsdrevet Los Angelses tv-kanal. Han har blik for virkelighedens drama, og business is booming. Snart opstår der naturligvis masser af juridiske og etiske dilemmaer om at vise slemt tilskadekomne eller ligefrem døende på skærmen. Men Lou og hans redaktør Nina (Rene Russo) har begge smag for blod og brug for de sensationelle billeder til deres karriere, og det juridiske og etiske klares ved at sløre ofrenes ansigter og andre fikse tricks.

Det er den velkendte historie om mediernes nyfigenhed og kulturens kynisme, og om en forstyrret person, der finder sit "kald". Lou og plottet virker ekstreme og på grænsen til det karikerede, men vi accepterer det, fordi vi genkender tendenserne i vores eget mediebillede. Vi er i et cool Los Angeles noir som i 'Drive' eller 'Collateral', men mere dystert som i 'End Of Watch', i øvrigt også med Gyllenhaal.

Lou Bloom er en underlig størrelse; kejtet og virkelighedsfjern, men samtidig skarp og ambitiøs. Vi hører intet om familie eller fortid, han svæver ligesom frit. Inden længe begynder han at nå frem til ulykker før politiet og ambulancen, så hvorfor ikke pynte lidt på virkeligheden og få endnu voldsommere billeder, højere seertal og, som Nina siger, en "klarere kommunikation med seerne"? Der viser sig tegn på en psykopatisk grænseløshed og kynisme: Da Lou på et tidspunkt mister et vigtigt præmieskud, går han amok og slipper sit indre uhyre ud foran spejlet - men der følger ingen refleksion, kun rå vrede.

Og man ville nødig være den desperate trækkerdreng, Lou ansætter som sin assistent. "Steady hands!", beordrer han assistenten igen og igen, når han presser ham ud i den ene grænseoverskidende og lovbrydende optagelse efter den anden. Da han senere oplærer et hold elever, bedyrer han dem: "Jeg vil aldrig bede jer gøre noget, jeg ikke selv vil gøre". Det virker sjovt nok ikke særlig betryggende...


Points: 4 ud af 5 handycams. 
NIGHTCRAWLER. 
Manus og instruktion af Dan Gilroy.
Med Jake Gyllenhaal, Rene Russo m.fl. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...
3 kommentarer
Læs mere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...
2 kommentarer
Læs mere

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...
Send en kommentar
Læs mere