MOVIEBOXEN

Er man grundig filmsamler eller bare nysgerrig efter at se specielle film, kan det være nødvendigt at opsøge andre medier end de gængse. Mange ældre film findes af forskellige grunde ikke som DVD, BluRay eller streaming - og hvis de gør, er det ofte ikke i ordentlig kvalitet eller den rigtige udgave. Det gælder hemmelige kultfilm og specielle musik- og dokumentarfilm, men også helt almindelige, populære titler. Her kan det være nyttigt at gå på opdagelse i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder efter gamle VHS-udgaver eller ligefrem kasserede udlejningsbånd fra videobutikkerne - hvis man kan finde dem ..! Her er en håndfuld film fra min egen samling, som stadig kun findes som VHS-bånd. Star Wars Alle raske drenge og piger elsker Star Wars og har set den originale trilogi 117 gange, men de rigtige udgaver i rimelig kvalitet findes stadig kun på VHS. Her tænkes naturligvis på de originale versioner, før filmene blev digitalt remasterede og fik tilføjet nye effekter og ...

Bum! Så rammer man pludselig en stime af halvplatte firser-actionfilm på brugt VHS. Først FAST GUN, som er omtalt nedenfor, og nu WAR DOG. Plus det løse. WAR DOG er noget så eksotisk som en svensk krigsfilm, lavet af svenskere i Sverige med både svenske og amerikanske skuespillere, og som skal forestille at foregå i USA. Derfor er den smurt ind i klichefyldte amerikanske omgangsformer og vendinger - hvoraf en del er tydeligt dubbet - plus i øvrigt Coca Cola-reklamer, som sikkert har betalt gildet. Filmen hører til blandt de trashede og kiksede metervare-krigsfilm, og er så voldelig og skør, at den bliver helt underholdende på sin egen måde. En flok hjernevaskede Vietnamveteraner bruges som lejemordere mod forskellige gangstere. Den første scene på en rasteplads, hvor hele gangsterens familie inkl. børn og bedsteforældre majes ned i spektakulær slowmotion med teaterblodet sprøjtende, står ikke tilbage for f.eks. volden i William Lustigs VIGILANTE, men er så ekstrem, at den...

Det er ikke uden grund, at effektive og primitive actionfilm fra firserne har et specielt ry. Selv med en solid bagage af firser-actionbaskere kan man stadig opdage nye titler, som lever i deres egen overraskende kulørte og actionmættede verden. Sådan en er Chiro Santiagos FAST GUN, som jeg fandt på VHS i sidste uge. Historien er noget med en flok lejesoldater, der plyndrer en række våbenlagre for en korrupt politiker med vilde planer. På en eller anden måde havner banditterne i den flække, hvor den bundrelle og bomstærke sherif Jack Steiger holder orden. Og det er ærgerligt for dem, for Sherif Jack er, som titlen antyder, både præcis og hurtig med skyderen. Faktisk kan han med et enkelt skud få en jeep til at eksplodere, bare den rammes helt rigtigt! Og mon ikke han får brug for netop de kompetencer, når banditterne til sidst stikker af i et fly...?! Som bonus spilles den stjernepsykopatiske og skydegale skurk af Robert Dryer - også kendt fra den trashy Savage...

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...

Jeg har oplevet ægte grindhousekultur i USA.  Efter gymnasiet rejste jeg i 1989 sammen med en ven nogle måneder til New York, hvor vi arbejdede i en restaurant midt på Manhattan. Det var selvfølgelig enormt fascinerende og overvældende for et par grønne jyder at dumpe ned i det pulserende og mytiske Big Apple. Vi var blevet indprentet fra alle sider ikke at gå ud sent om aftenen og at undgå de "sorte" bydele Harlem og The Bronx. Men efter at have installeret os på et YMCA-herberg, måtte vi dog ud og opleve byen den første aften. Vi indfandt os på den berømte spraglede gade 42nd Street i knudepunktet Times Square ved titiden om aftenen og gik lidt tilfældigt ind og så den nye Eddie Murphy-film Harlem Nights. Ham kendte man jo hjemmefra. Det var længe før "Disneyfiseringen", og Times Square var stadig fuld af (porno)biografer, prostituterede og hustlertyper, der tilbød lidt af hvert. Biografen var den typiske dunkle og nedslidte slags, som man kender fra 7...

De seneste års Grindhouse-bølge med film som Planet Terror og Piranha har fået mig til at tænke på min egen fortids nedslidte lokale biografer og de b-film, som de viste. Jeg var teenager i 1980ernes Fredericia i Midtjylland, og der var nok af lokale biografer, som viste tidens underlødige film. En aften i 1985 forlod jeg sammen med et par klassekammerater en sløj klassefest og gik stedet i biffen. Mener biografen hed Kino slet og ret. Den mest tillokkende titel blandt det begrænsede udvalg var Killer Fish - en typisk exploitation monsterfilm , som læsere af denne blog sikkert kender, og en klar "inspirationskilde" til den aktuelle Piranha 3DD. På plakaten lød filmen udmærket: Nogle bankrøvere gemmer byttet fra et kup i en sø, og da de vender tilbage for at hente det, er søen pludselig fuld af piratfisk, og hvad gør man så? Jeg har aldrig genset den, men husker den trods den lovende præmis som både kikset og kedelig. Til gengæld husker jeg tydeligt filmens b-film kva...

Ben Affleck har i nogle år haft et lidt kikset image som overfladisk filmstjerne i lidt for mange platte og floppende mainstreamfilm som f.eks. Dare Devil - i modsætning til sin gamle kammerat Matt Damon, som har nydt årelang anseelse som fin karakterskuespiller, selv i actionbaskere som Bourne-serien.  Men Affleck er sørme kommet efter det på det seneste som instruktør af Gone Baby Gone (2007), The Town (2010) og senest den biografaktuelle Argo.  Argo bygger på en virkelig historie om en opfindsom CIA-agent (Affleck), som smugler seks amerikanske diplomater ud af Iran under en diplomatisk krise i 1979 forklædt som canadiske filmfolk på location-jagt i Mellemøsten. Historien fokuserer på de sidste to døgn, hvor de syv vover sig ud af skjulet og afprøver den risikable idé over for utallige checkpoints, mistroiske blikke og almindeligt kaos. Det er en af de mest intenst spændende film, jeg længe har set. Man holder virkelig vejret flere g...