Gå videre til hovedindholdet

Grindhouse-minder - 42nd street


Jeg har oplevet ægte grindhousekultur i USA. 

Efter gymnasiet rejste jeg i 1989 sammen med en ven nogle måneder til New York, hvor vi arbejdede i en restaurant midt på Manhattan.

Det var selvfølgelig enormt fascinerende og overvældende for et par grønne jyder at dumpe ned i det pulserende og mytiske Big Apple.

Vi var blevet indprentet fra alle sider ikke at gå ud sent om aftenen og at undgå de "sorte" bydele Harlem og The Bronx. Men efter at have installeret os på et YMCA-herberg, måtte vi dog ud og opleve byen den første aften. Vi indfandt os på den berømte spraglede gade 42nd Street i knudepunktet Times Square ved titiden om aftenen og gik lidt tilfældigt ind og så den nye Eddie Murphy-film Harlem Nights. Ham kendte man jo hjemmefra.

Det var længe før "Disneyfiseringen", og Times Square var stadig fuld af (porno)biografer, prostituterede og hustlertyper, der tilbød lidt af hvert. Biografen var den typiske dunkle og nedslidte slags, som man kender fra 70er-film som Taxi Driver. Kan desværre ikke huske stedets navn, og det er selvfølgelig nedlagt forlængst. Salen var cirka halvfuld af homeboytyper og deres kærester, som lystigt vandrede ind og ud af salen og snakkede og kommenterede filmen højlydt. Ret eksotisk. Da politiet i filmen troppede op i Eddie Murphy og Richard Pryors natklub og udbasunerede "This is a fucking raid!", var det nok også nervøs spænding, der fik mig til at grine lidt for højt. Efter filmen fandt vi os selv ude på fortovet blandt flere homeboys, men syntes vi havde oplevet nok den første aften og snuppede en taxa hjem.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...