Gå videre til hovedindholdet

Let's get out of here!



Ben Affleck har i nogle år haft et lidt kikset image som overfladisk filmstjerne i lidt for mange platte og floppende mainstreamfilm som f.eks. Dare Devil - i modsætning til sin gamle kammerat Matt Damon, som har nydt årelang anseelse som fin karakterskuespiller, selv i actionbaskere som Bourne-serien. 

Men Affleck er sørme kommet efter det på det seneste som instruktør af Gone Baby Gone (2007), The Town (2010) og senest den biografaktuelle Argo. 

Argo bygger på en virkelig historie om en opfindsom CIA-agent (Affleck), som smugler seks amerikanske diplomater ud af Iran under en diplomatisk krise i 1979 forklædt som canadiske filmfolk på location-jagt i Mellemøsten. Historien fokuserer på de sidste to døgn, hvor de syv vover sig ud af skjulet og afprøver den risikable idé over for utallige checkpoints, mistroiske blikke og almindeligt kaos. Det er en af de mest intenst spændende film, jeg længe har set. Man holder virkelig vejret flere gange, når flugtbilen ikke vil starte eller billetten ud af landet sidder fast i telexen. Man kan naturligvis diskutere beskrivelsen af Iran som ekstremt voldeligt og barbarisk, men det må man nok overlade til historiekyndige eller vidner. Ellers absolut anbefalelsesværdig film.



Kommentarer

  1. Ja selvom man ved at det ville være en ualmindelig dårlig fortælling hvis i det mindste ikke nogle af dem slipper ud så formår den alligevel at holde spændingsniveauet. Det er godt gået!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...