MOVIEBOXEN

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...

Jeg har oplevet ægte grindhousekultur i USA.  Efter gymnasiet rejste jeg i 1989 sammen med en ven nogle måneder til New York, hvor vi arbejdede i en restaurant midt på Manhattan. Det var selvfølgelig enormt fascinerende og overvældende for et par grønne jyder at dumpe ned i det pulserende og mytiske Big Apple. Vi var blevet indprentet fra alle sider ikke at gå ud sent om aftenen og at undgå de "sorte" bydele Harlem og The Bronx. Men efter at have installeret os på et YMCA-herberg, måtte vi dog ud og opleve byen den første aften. Vi indfandt os på den berømte spraglede gade 42nd Street i knudepunktet Times Square ved titiden om aftenen og gik lidt tilfældigt ind og så den nye Eddie Murphy-film Harlem Nights. Ham kendte man jo hjemmefra. Det var længe før "Disneyfiseringen", og Times Square var stadig fuld af (porno)biografer, prostituterede og hustlertyper, der tilbød lidt af hvert. Biografen var den typiske dunkle og nedslidte slags, som man kender fra 7...

De seneste års Grindhouse-bølge med film som Planet Terror og Piranha har fået mig til at tænke på min egen fortids nedslidte lokale biografer og de b-film, som de viste. Jeg var teenager i 1980ernes Fredericia i Midtjylland, og der var nok af lokale biografer, som viste tidens underlødige film. En aften i 1985 forlod jeg sammen med et par klassekammerater en sløj klassefest og gik stedet i biffen. Mener biografen hed Kino slet og ret. Den mest tillokkende titel blandt det begrænsede udvalg var Killer Fish - en typisk exploitation monsterfilm , som læsere af denne blog sikkert kender, og en klar "inspirationskilde" til den aktuelle Piranha 3DD. På plakaten lød filmen udmærket: Nogle bankrøvere gemmer byttet fra et kup i en sø, og da de vender tilbage for at hente det, er søen pludselig fuld af piratfisk, og hvad gør man så? Jeg har aldrig genset den, men husker den trods den lovende præmis som både kikset og kedelig. Til gengæld husker jeg tydeligt filmens b-film kva...

Ben Affleck har i nogle år haft et lidt kikset image som overfladisk filmstjerne i lidt for mange platte og floppende mainstreamfilm som f.eks. Dare Devil - i modsætning til sin gamle kammerat Matt Damon, som har nydt årelang anseelse som fin karakterskuespiller, selv i actionbaskere som Bourne-serien.  Men Affleck er sørme kommet efter det på det seneste som instruktør af Gone Baby Gone (2007), The Town (2010) og senest den biografaktuelle Argo.  Argo bygger på en virkelig historie om en opfindsom CIA-agent (Affleck), som smugler seks amerikanske diplomater ud af Iran under en diplomatisk krise i 1979 forklædt som canadiske filmfolk på location-jagt i Mellemøsten. Historien fokuserer på de sidste to døgn, hvor de syv vover sig ud af skjulet og afprøver den risikable idé over for utallige checkpoints, mistroiske blikke og almindeligt kaos. Det er en af de mest intenst spændende film, jeg længe har set. Man holder virkelig vejret flere g...

For filmentusiaster kan det være en stor oplevelse at opdage klassikere og populære film, som man aldrig fik set, da de var nye, også selvom de er præget af en bestemt periodes stil. F.eks. havde denne granvoksne skribent for få år siden en eventyrlig biograftur med E.T. på det store lærred. Og med butikkernes linde strøm af DVD-udgivelser er alverdens gamle film jo nu tilgængelige. Men nogle gange er det som i andre af livets forhold klogest at lade sovende hunde ligge. På biblioteket faldt jeg forleden over Purple Rain, firser-musikfilmen med Prince, og lånte den med hjem for sjov. Filmen og ikke mindst titelsangen var et uundgåeligt kæmpehit i årevis i midtfirserne, også for os der ikke var fanatiske Prince-fans. Mange retrofænomener kan på årtiers afstand virke umiddelbart skægge på overfladen, og åbningsscenen med hittet Let's go crazy transporterede da også undertegnede tilbage til ungdommens halfester og Kim Schumacher-udsendelser. Men hurtigt derefter ble...

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk...

Jeg t ror, jeg kan lide blaxploitationfilm igen.  Efter en kavalkade i Cinemateket for nogle år siden fik jeg ellers nok af de ofte ret kiksede og forudsigelige film, trods deres fede, funky stil. Men i dag kom jeg forbi Tiger og snuppede for sjov Coffy på DVD - og ved gensyn er den jo en gedigent underholdende og dejligt enkel hævnhistorie med en spændstig og blodtørstig Pam Grier, som udrydder en hel narkobande ved hjælp af barberblade gemt i afroen og kanyler som patroner i haglgeværet. Jeg bliver nok nødt til at skabe plads i reolen til en lille blaxploitation-afdeling. Har forresten allerede Shaft In Africa , som i øvrigt også er fremragende...