F.eks. havde denne granvoksne skribent for få år siden en eventyrlig biograftur med E.T. på det store lærred. Og med butikkernes linde strøm af DVD-udgivelser er alverdens gamle film jo nu tilgængelige.
Men nogle gange er det som i andre af livets forhold klogest at lade sovende hunde ligge.
På biblioteket faldt jeg forleden over Purple Rain, firser-musikfilmen med Prince, og lånte den med hjem for sjov. Filmen og ikke mindst titelsangen var et uundgåeligt kæmpehit i årevis i midtfirserne, også for os der ikke var fanatiske Prince-fans.
Mange retrofænomener kan på årtiers afstand virke umiddelbart skægge på overfladen, og åbningsscenen med hittet Let's go crazy transporterede da også undertegnede tilbage til ungdommens halfester og Kim Schumacher-udsendelser. Men hurtigt derefter blev firserfesten til en klichefyldt historie om livet på et spillested fortalt i kikset filmet teater-stil med drømmeren Prince i centrum. Prince selv vimsede androgynt rundt i sin egen verden med dun på overlæben som gymnasiets prætentiøse og følsomme kunstnertype og flirtede platonisk med pigerne. Selv da sexbomben Apollonia smed toppen og hoppede topløs i en sø, spillede han kostbar og kørte væk på sin lilla motorcykel. Da valgte undertegnede at opgive efter at have investeret omtrent en halv time i projektet.
Nej, så hellere Back to the future, Coming to America eller Ghostbusters. Der er jo vedkommende drama og stil, der holder!
Kommentarer
Send en kommentar