Lad sovende hunde ligge

For filmentusiaster kan det være en stor oplevelse at opdage klassikere og populære film, som man aldrig fik set, da de var nye, også selvom de er præget af en bestemt periodes stil.

F.eks. havde denne granvoksne skribent for få år siden en eventyrlig biograftur med E.T. på det store lærred. Og med butikkernes linde strøm af DVD-udgivelser er alverdens gamle film jo nu tilgængelige.

Men nogle gange er det som i andre af livets forhold klogest at lade sovende hunde ligge.

På biblioteket faldt jeg forleden over Purple Rain, firser-musikfilmen med Prince, og lånte den med hjem for sjov. Filmen og ikke mindst titelsangen var et uundgåeligt kæmpehit i årevis i midtfirserne, også for os der ikke var fanatiske Prince-fans.

Mange retrofænomener kan på årtiers afstand virke umiddelbart skægge på overfladen, og åbningsscenen med hittet Let's go crazy transporterede da også undertegnede tilbage til ungdommens halfester og Kim Schumacher-udsendelser. Men hurtigt derefter blev firserfesten til en klichefyldt historie om livet på et spillested fortalt i kikset filmet teater-stil med drømmeren Prince i centrum. Prince selv vimsede androgynt rundt i sin egen verden med dun på overlæben som gymnasiets prætentiøse og følsomme kunstnertype og flirtede platonisk med pigerne. Selv da sexbomben Apollonia smed toppen og hoppede topløs i en sø, spillede han kostbar og kørte væk på sin lilla motorcykel. Da valgte undertegnede at opgive efter at have investeret omtrent en halv time i projektet.

Nej, så hellere Back to the future, Coming to America eller Ghostbusters. Der er jo vedkommende drama og stil, der holder!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift. Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser. Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Læs mere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker. Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Læs mere

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...

Læs mere

MOVIEBOXEN

Søg i denne blog