MOVIEBOXEN

Årets juleunderholdning stod udover den traditionelle Fars Fede Juleferie på Vigilante og Revenge , som jeg fandt på VHS for et par uger siden. Vigilante er en enkel og brutal sag om en flok venner, der får nok af at se deres by terroriseret af voldspsykopater, udueligt politi og et korrupt retssystem og danner deres eget hårdtslående vagtværn. Bøffen Fred Williamson - her oven i købet med Action man-skæg! - er lederen af gruppen, og Fred Forster er den pacifistiske familiefar - indtil hans kone og barn udsættes for en full scale home invasion. Åbningsscenen rummer en fantastisk macho peptalk fra Fred Williamson, som er hele billetten værd. Latinstjernen Willie Colon spiller gangsteren Rico. Den udgave, jeg fandt, er fra det danske videoselskab S.T.V.P. og er efter sigende minimalt censureret - bortset fra et manglende shotgun-skud mod hovede. Vil man have det med, må man opstøve udgivelsen fra selskabet Dansk Video Film - og muligvis på BetaMax...! Det er i øvr...

Hong Kong-action er en genre, som jeg ikke ved meget om, og jeg snuppede da også mest denne VHS i en genbrug for nylig på grund af dens typiske, overdrevne firser-cover med eksploderende fly, bad guy med Rambo-bandana og teksten ”300% action!” Og filmen var så afgjort en actionmættet, positiv overraskelse: Fra første scene står den på kampsport, biljagter og skyderi i et sindsvagt tempo og en af filmhistoriens mest utrættelige kvindelige undercoveragenter Michelle Khan ( Michelle Yeoh ). Alene den første scene, hvor Khan og hendes hold overmander nogle flykaprere, er mere actionpacked end mange gennemsnits-actionfilm – og enormt opfindsom: Som da vores heltinde klasker skurkene med en skumslukker og en drinksvogn, selvom hun sikkert har det sorte bælte, og da et vindue sprænger og der opstår undertryk i kabinen, stopper hullet med en af skurkenes hoveder. Sådan! Der er også slagsmål med en motorsav, en der begraves levende af en bulldozer og meget andet godt. Udgaven er en da...

Hvad sker der, når den udøvende magt får for meget magt – og når forholdet mellem sikkerhed og frihed bliver for anstrengt? Det er temaet i en del spændingsfilm fra 1980erne. To af dem er actionbaskeren Maniac Cop og tv-dramaet The Guardian . I The Guardian har beboerne i en Manhattan-ejendom fået nok af indbrud og overfald, så de ansætter en tidligere soldat John Mack (Louis Gossett jr.) som dørmand – nu skal der styr på hvem, der kommer og går. Men snart har den effektive dørmand lidt for meget kontrol – opgangens overklassefrue er lidt ærgerlig over selv at skulle åbne og lukke for rengøringsdamen, og en letlevende dame synes han snager i hendes affærer. Da den liberale tv-producer Charlie Hyatt (Martin Sheen) bemærker nogle mistænkelige sammenfald, og Mack viser Hyatts søn sin pistol, bliver det for meget, og beboerne beslutter at opsige dørmanden.  Men da Hyatt senere på aftnen befinder sig på gaden i Queens på udkig efter dørmanden, som ikke er hjemme, og mønttelefo...

For nogle måneder siden skilte jeg mig i et anfald af feng shui af med de fleste af mine VHS-film... efter at have set dem et par gange måtte det være nok med at have de store og lidt uhumske, gamle kassetter stående og fylde i mit ellers så stilrene hjem. Men i sidste weekend begyndte det pludselig at trække i mig igen, så jeg måtte lige stikke forbi et par genbrugsbutikker og se, om der skulle være noget at komme efter. Det var der. Jeg fik fyldt en hel indkøbspose med især halvobskure 80er action- og sci-fi-film til en krone stykket. Her er nogle titler: Rummets Lovløse (som foregår i år 2.500 - intet mindre), Ultra Force (om knaldhårde politisoldater med Rambo-bandana), Time Guardian (rumfilm med Carrie Fisher), Man iac Cop (hvad mon den handler om?), et par stykker med Chuck Norris og ikke mindst Knight Rider med David Hasselhoff - som film! Jeg omtaler filmene i den nærmeste fremtid, efterhånden som jeg får dem set. Er allerede i gang med The Guardian (Sikkerhedens Pris på d...

Den uhyggeligste film, jeg nogensinde har set, er Karius og Baktus.  Og det er ikke fordi, jeg ikke har set Eksorcisten, Night Of The Living Dead, Rosemary’s Baby, Alien, Saw eller de andre berømte gysere, som normalt betragtes som verdens mest skræmmende film. Nej, mit bedste filmgys er den gamle, norske dukkefilm om de to bakterier Karius og Baktus, der bor i drengen Jens’ mund og piner hans tandsæt. Filmen har gjort et nærmest traumatisk indtryk på mig. Det fortjener nok en forklaring. Da jeg gik i børnehaveklasse i 1970erne, var det blandt andet institutionens opgave at lære os børn at børste tænder. Hvis vi ikke passede på vores tænder, dvs. børstede både morgen og aften og helst fuldstændig undgik søde sager, rådnede vores tænder og faldt ud af munden på os, lærte vi af tidens grumme skræmmepædagogik. Et af de effektive våben i kampen mod tændernes forfald var filmen Karius og Baktus. En på overfladen sjov dukkefilm med et opbyggeligt budskab, men under overfladen e...

2008 bød ikke på nær så mange spændende VHS-fund som 2007 eller 2006, men dog nok til at holde gejsten opppe.  Her følger årets 3 bedste fund - de er alle omtalt tidligere. Striking Bank alias The New Kids Skønt selvtægtsdrama med et par fromme forældreløse unge, der terroriseres godt og grundigt af en afbleget psykopatisk James Spader. " You want crazy? I'll show you crazy !" Eve of Destruction Gregory Hines på jagt efter en løbsk robot, der viser sig at skjule både en atombombe og seksuelle traumer på sprængpunktet. Inferno Thunderbolt Trashet hævndrama med de mest kiksede actionscener og narkobagmandens onde mor, som skyder pile fra sine kørestols armlæn. Avs!

Kan man forestille sig et biografprogram uden en vis del spændingsfilm med klassiske heltetyper? For tiden byder biograferne som sædvanlig på flere af slagsen – eller i hvert fald med hovedpersoner skåret over den klassiske heltetype… I den nye og toogtyvende James Bond -film kaster 007 sig atter ud i kampen mod et internationalt forbryderkomplot med sindssyge bagmænd og hårdtslående håndlangere.  Daniel Craig ’s Bond-figur er endnu mere sammenbidt og brutal end de foregående og har bevaret et uigennemtrængeligt følelsesskjold omkring sig. Den velkendte charme med de rappe replikker, som hos Roger Moore blev næsten så jovial som Linie 3, er i den nye film skåret ned til cirka 3 replikker. Til gengæld viser den klassiske martrede helt flere gange en moderne, værdig følsomhed pga. sin tabte kærlighed Vesper, hvilket kommer til udtryk i flere følsomme, nære intermezzoer med hans nye kvindelige makker, som selv plejer en arret sjæl. Men denne følsomhed er en inkorporer...