Gå videre til hovedindholdet

Vest-Video gone for good



Jeg har engang arbejdet i en rigtig firser-videobutik.

Det var Vest-Video i Frederica. Jeg var der et års tid omkring ‘88. En dag i en mellemtime i gymnasiet cyklede jeg forbi Vestcenter på Vejlevej og spurgte, om de ikke havde brug for en frisk mand. Det havde de, og så blev jeg ægte videopusher i en af byens bedste videokiosker. I dag er det lidt retrocool (hvis man er filmnørd), men dengang var det bare et fritidsjob. Det var tiden med movieboxe og VHS-bånd, Jolly Cola og Matadormix. Det gjaldt om at have movieboxe nok til kunderne og få de udlejede film tilbage til tiden - tilbagespolede og uden båndsalat. Vi havde alle slags film - også “frækfilm”, som chefen kaldte dem. De stod på øverste hylde, men efterhånden kom de længere og længere ned på stativerne. Vi måtte låne de ledige film og movieboxe med hjem efter lukketid, og efter de fleste vagter cyklede jeg hjem med en tung moviebox og en pose med film, snold og cola på bagagebæreren til familiens store fornøjelse. Efter et års tid stoppede jeg og blev af en eller anden grund i stedet postsorterer om natten.

Vest-Video lukkede for længe siden, og lokalet har siden stået tomt. Vestcenter, hvor Vest-Video lå, var et hipt shoppingcenter bygget i 1970 i funky halvfjerdserstil med kro og Overgaards delikatesseforretning. I mange år var det som en hel udflugt at tage på lørdagsindkøb derude, men tiden løb fra konceptet, og så kom den store Føtex overfor. I de seneste mange år har centret ligget næsten øde hen med kun et par triste butikker tilbage. Men nu er grunden solgt, og centret skal rives ned, for det kan bedre betale sig at bygge nye, små butikker. Så er Vest-Video endelig helt fjernet fra Jordens overflade.

Jeg ved ikke, hvad der blev af filmene eller movieboxene.

Kommentarer

  1. Anonym23:09

    Vest Video har også en særlig plads i hjertet hos denne Fredericia-knøs. Robocop, Predator, American Ninja og en lang række andre (mere eller mindre) klassiske 'action flicks' blev med stor entusiasme hevet ned fra butikkens hylder. Good times :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

I seng med fjenden

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...