Gå videre til hovedindholdet

Årets højdepunkter 2010


Så randt endnu et år ud, og dermed er det tid til at markere mine - meget subjektive - filmiske højdepunkter for året, der gik.


Årets 3 bedste biograffilm: THE ROAD, VALHALLA RISING og THE AMERICAN
The Road: Gribende dommedagsfortælling, hvor Viggo Mortensen kæmper for at bringe sin søn helskindet igennem et sønderbombet Amerika med et spinkelt håb forude.

Valhalla Rising: Meget kunstnerisk og meget voldelig vikingefilm af Pusher-instruktøren Nicolai Winding Rafn.

The American: Stram og lidt heltepatetisk lejemorderfilm af kunstfotografen Anton Corbijn og med George Clooney.


Årets re-premiere: ONCE UPON A TIME IN THE WEST
Der var passende for stilen ikke meget remastering at spore, men alligevel var det en fin oplevelse at gense Sergio Leones storladne westernklassiker på stort lærred og genopleve de skarpt skårne machomyter - Charles Bronson, Henry Fonda og Jason Robards - kæmpe en brav kamp med fremskridtets damplokomotiv i hælene.


Årets klassiker-opdagelse: DAWN OF THE DEAD
Fik endelig set George Romeros "Dead-trilogi" og er som mange andre raske drenge faldet pladask for zombieklassikeren, hvor en lille flok mennesker isoleret i et stormagasin belejret af frådende forbruger-zombier, snarere opleves som en skarp social kommentar end blot en primitiv splatterfilm.

Årets remake: PREDATORS
Havde ingen særlige forventinger, så en straight forward actionbasker, hvor et hold lejesoldater jages og nedslagtes en efter en af en rumninja fra 80erne, kunne ikke skuffe.

Årets dokumentarfilm: ANVIL - THE STORY OF ANVIL
Rørende klassisk historie om en flok drømmere - i dette tilfælde nogle 50årige heavyrockere - der nægter at opgive stjernedrømmene trods endeløse ydmygelser.


Årets 3 bedste VHS-fund: DEADLY PREY, VAMPIRE KNIGHTS og AMERICAN RICKSHAW
Deadly Prey: Skøn combat-actionbasker uden skyggen af selvironi med en Rambo/Chuck Norris-klon, der ene mand nedlægger ca. 100 lejesoldater og bl.a. hugger armen af en bad guy og derefter slår ham ned med den. Den film kan ikke anbefales nok!
Vampire Knights: Sjældent kikset sag, hvor et par friske fyre samler nogle temmelig tvivlsomme piger op der bl.a. kan få mennesker til at bryde i brand ved at røre ved dem, men får hjælp af deres ven, som heldigvis er vampyr-nørd og lige ved, hvordan sådan nogle skal uskadeliggøres!
American Rickshaw: Ujævnt, men festligt, mysterie med magiske ædelsten, femme fatales og friske rickshaw-kørere, der leger detektiver i Miami.

Kommentarer

  1. Ja, The Road var fan'me fantastisk.

    SvarSlet
  2. ... ja, "Deadly Prey" er fantastisk underholdning:)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

I seng med fjenden

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...

Firserminder for voksne

Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen.  - Hej drenge Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J - Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående. Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr...