Kom forleden tilfældigt forbi Kirkens Genbrug på Jagtvej og stak hovedet indenfor, for man ved jo aldrig. Fandt da osse en håndfuld interessante VHS-film til en flad femmer stykket. Titler: Inferno Thunderbolt, Striking Back, Kolchak Og Kvæleren, Journey Into Fear og Kashmiri Run.
Den bedste film i bunken må være Striking Back, et firser-selvtægtsdrama med en ung James Spader som afbleget voldspsykopat. To søskende adopteres af deres onkel, efter deres forældre bliver dræbt i en trafikulykke. Med tapper nybyggerånd indstiller de to forældreløse sig på et nyt liv på bøhlandet med nye skolekammerater og sunde interesser, imens de hjælper med at istandsætte onklens tivoli til gengæld for ophold i hans lade. Netop som fremtiden begynder at lysne, ser en lokal bande sig gal på de to tilflyttere og begynder at terrorisere dem. Det kommer til grumme overgreb og sammenstød, og det hele kulminerer i et spektakulært showdown i onklens tivoli, der både involverer død ved rutsjebane og en benzinstander-flammekaster!
En anden perle i bunken er Journey Into Fear, også kendt som Death Journey – et mesterligt makværk fuldt af selvtillid, som tidligere er omtalt her på bloggen.
Endelig må Inferno Thunderbolt nævnes. Den første halvdel er en halvkedelig historie om en idealistisk kvindelig journalist, der efterforsker nogle narkogangstere, indtil de myrder hende. Men herefter knækker filmen ligesom over og ændrer karakter til en regulær hævnhistorie. Journalistens gemal, som man indtil nu kun har set i nogle ret umotiverede elskovsscener og i kampsportstræning i baggrunden, træder pludselig i karakter som den ondeste hævner og udrydder systematisk alle, der bare er perifert involveret i narkobanden. Her skal man nyde de kikset koreograferede og klippede actionscener, hvor hævnermanden bl.a. skyder gangstere, der derefter falder ned fra høje stilladser i helt forkerte vinkler. På coveret er actionscenerne krediteret til ”Vincent” slet og ret.
Som læseren måske kan fornemme, er der tale om en rigtig ussel sag, der ikke holder sig for god til at tyvstjæle musikken fra åbningsscenen i Dirty Harry. Af andre skønne detaljer kan nævnes narkobossens onde mor, der skyder pile fra sin kørestols armlæn, og som ved et uheld rammer en reporter i bagdelen. Og ikke mindst det afstumpede slutbillede, hvor hævneren har nedslagtet den sidste bandit og der i samme sekund klaskes et ”End”-skilt henover billedet. Ja tak.
Kommentarer
Send en kommentar