Gå videre til hovedindholdet

SHEBA BABY - SUPERSEXET HÆVNER


Fandt forleden i en rodekasse en ex-rental VHS af Sheba Baby – en vaskeægte blaxploitationbasker med den fængende danske undertitel ”Supersexet Hævner”.

Efter ca. 10 års blaxploitationfaste pga. en slem overfodring ved Cinematekets kavalkade i 1996 følte jeg mig klar til at give stilen en ny chance – for blot at få bekræftet, hvor dårlige blaxploitationfilm kan være.

Tilfældet Sheba Baby slås med en forudsigelig og langsomt fortalt historie, uinspireret instruktion, kunstigt skuespil og meget mere; de outrerede kostumer og det funky soundtrack er stort set det eneste, der fungerer – dog kikser det flere gange, når et ellers stramt chase-groove kammer over i et sentimentalt schlagertema, imens folk tæsker løs på hinanden. Det hjælper ikke på helhedsindtrykket, at der midt under titelsekvensen er en lille, fedtet reklame for det svenske videoselskabs øvrige sortiment, eller at undertitlen i titelsekvensen staves ”Supersekset Hævner” (Måske det siger nogen matematikere noget…?)

Blaxploitationdronningen Pam Grier (Foxy Brown, Coffy m.fl.) spiller den ”supersexede hævner” Sheba Shayne, en hårdtslående kvindelig privatdetektiv, der vil hævne mordet på sin far.

Sheba’s plan er tilsyneladende blot at tæske så mange bad guys som muligt, så det gør hun – og deler undervejs også rigtig mange verbale øretæver ud. Vi får også den altid populære umotiverede cat fight med en tilfældig blond bimbo, her med finessen flødeskumskage i ansigtet. Og har man nogensinde før eller siden set en skurk blive truet til at åbne sit vindue i en bilvask, så han risikerer at få indtrækket ødelagt?!





Sheba Baby – Supersexet Hævner (Sheba Baby) (1975)
Inst.: William Girdler. Manus: William Girdler og David Sheldon
Med Pam Grier, Austin Stoker m.fl.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

I seng med fjenden

Så sluttede Homeland for denne gang. I sidste uge rullede anden sæsons finale over skærmen. Og hvordan endte den så? CIA havde i forrige afsnit omsider opsporet og dræbt Al-Queda lederen Abu Nazir og dermed forhindret et stort angreb mod USAs homeland, og CIA-agenten Carrie Matheson og den terrormistænkte dobbeltagent Nicholas Brody anede en chance for et forhold mod alle odds. Men i sidste afsnit sprænger der pludselig og fuldstændig uventet en bombe i CIAs hovedkvarter og dræber over 200 personer, bl.a. de fleste af Carries kolleger, som havde hjulpet med at fange Nazir. Carrie hjælper Brody på flugt, fordi hun tror på hans uskyld, men bryder i sidste sekund kontakten med ham, da hun indser at hendes hjerte tilhører CIA og kampen mod terror. I afsnittets sidste scene står Carrie og hendes chef Saul Berenson tilbage blandt hundredvis af lig og forsøger at samle sig til den fortsatte kamp. I Homeland er intet, er som det ser ud, ingen er til at stole på, og alle er i sen...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...