Gå videre til hovedindholdet

SHEBA BABY - SUPERSEXET HÆVNER


Fandt forleden i en rodekasse en ex-rental VHS af Sheba Baby – en vaskeægte blaxploitationbasker med den fængende danske undertitel ”Supersexet Hævner”.

Efter ca. 10 års blaxploitationfaste pga. en slem overfodring ved Cinematekets kavalkade i 1996 følte jeg mig klar til at give stilen en ny chance – for blot at få bekræftet, hvor dårlige blaxploitationfilm kan være.

Tilfældet Sheba Baby slås med en forudsigelig og langsomt fortalt historie, uinspireret instruktion, kunstigt skuespil og meget mere; de outrerede kostumer og det funky soundtrack er stort set det eneste, der fungerer – dog kikser det flere gange, når et ellers stramt chase-groove kammer over i et sentimentalt schlagertema, imens folk tæsker løs på hinanden. Det hjælper ikke på helhedsindtrykket, at der midt under titelsekvensen er en lille, fedtet reklame for det svenske videoselskabs øvrige sortiment, eller at undertitlen i titelsekvensen staves ”Supersekset Hævner” (Måske det siger nogen matematikere noget…?)

Blaxploitationdronningen Pam Grier (Foxy Brown, Coffy m.fl.) spiller den ”supersexede hævner” Sheba Shayne, en hårdtslående kvindelig privatdetektiv, der vil hævne mordet på sin far.

Sheba’s plan er tilsyneladende blot at tæske så mange bad guys som muligt, så det gør hun – og deler undervejs også rigtig mange verbale øretæver ud. Vi får også den altid populære umotiverede cat fight med en tilfældig blond bimbo, her med finessen flødeskumskage i ansigtet. Og har man nogensinde før eller siden set en skurk blive truet til at åbne sit vindue i en bilvask, så han risikerer at få indtrækket ødelagt?!





Sheba Baby – Supersexet Hævner (Sheba Baby) (1975)
Inst.: William Girdler. Manus: William Girdler og David Sheldon
Med Pam Grier, Austin Stoker m.fl.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...