Gå videre til hovedindholdet

Luk ikke fremmede ind - Anmeldelse af En taber ser rødt



Så er det tid til at starte på de to poser VHS-film, jeg fandt i en støvet kræmmerhal i Thyborøn i sidste måned.

Første film: 'En taber ser rødt' (originaltitel: 'Forced Entry').

En af halvfjerdserne og firsernes undergenrer er 'home invasion'-film - film om samfundets skrøbelighed, hvor almindelige mennesker overfaldes i deres hjem af tilfældige fremmede med krigstraumer eller seksuelle komplekser i udbrud. Et hovedhærk er Charles Bronson-klassikeren 'Death Wish' ('En mand ser rødt') fra 1974, hvor en familiefar forvandles til tavs hævner, efter at hans kone og datter myrdes i deres hjem af tilfældige bøller. Et nutidigt eksempel er Michael Hanekes 'Funny Games' (1997).

'En taber ser rødt' fra 1975 er en underlig blanding af simpel exploitation og psykologisk drama, så på den ene side kan man ikke tage den alt for seriøst, og på den anden side underholder den heller ikke rigtigt, men alligevel har den en sær blandings-kvalitet.

Carl (Ron Max) er en vellidt enspænder, der passer en tankstation om aftenen og har et anstrengt forhold til kvinder pga. sin strikse opdragelse. Carl forsøger klodsede tilnærmelser til en række tilfældige kvinder, men deres afvisninger får ham til at gå amok og dræbe dem. Disse første drab vises i slasher-stil med drabsmandens identitet skjult (som i 'Fredag den 13.' og 'Halloween'), hvilket giver et lidt kulørt exploitation-præg. Men herefter fokuseres der på dramaet i Carls nervøse personlighed, og vi aner et kommende klimaks. Carl er glad for den søde kunde Nancy (Tanya Roberts), så han beslutter at overraske hende derhjemme, imens manden er på forretningsrejse. Optakten til "invasionen" er noget lang og forudsigelig, men til gengæld er det en fin og intens scene, hvor Carl holder Nancy fanget næsten uden fysisk vold, men med sit skræmmende eksplosive væsen på kanten af udbrud. Desværre er slutningen lidt flad, men det hører måske til genren. 

Som en kuriøs detalje kan nævnes, at filmen er en genindspilning af samme titel med samme instruktør, og forløberen er efter sigende ret brutal og udpenslet.



Point: 3 ud 5 movieboxe, især pga. den intense overfaldsscene. 

Forced Entry (alias The Last Victim alias En taber ser rødt) (1975) 
Manus: Henry Scarpelli
Inst.: Jim Sotos 
Med Ron Max, Tanya Roberts m.fl.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pu...
3 kommentarer
Læs mere

Maximum smadder - Anmeldelse af Maximum overdrive

Man tager Spielbergs Duellen, blander den med Ormen og tilsætter en smule Ud at køre med de skøre - og får Maximum overdrive, Stephen Kings sære science fiction-actionbasker fra 1986. Vi kender King som forfatter til en lang række klassikere: Ondskabens hotel, Misery, En verden udenfor, Den grønne mil, Cujo, Salem's lot, Dead zone, Children of the corn, Creepshow og The boogeyman. Men Maximum overdrive er det eneste manuskript, han også selv har instrueret. Og filmen er mildt sagt noget ganske andet end de nævnte prisbelønnede mesterværker.  Præmissen er enkel: En komet svæver over Jorden i længere tid og afgiver så megen energi, at det får elektriske maskiner på planeten til at selvstarte og overfalde mennesker. Hæveautomater, plæneklippere, benzinstandere, biler, damptromler, lastbiler - you name it! - alt selvstarter pludseligt og angriber målrettet   tilfældige mennesker. Ret skør tanke, men effektivt oplæg til en popcorn-film. Tænk, hvis dine husholdningsmaskiner p...
2 kommentarer
Læs mere

Her kommer flyveslangen! - Anmeldelse af Q The Winged Serpent

  Du kender filmmonstrene King Kong, Godzilla, Jaws og Alien. Men har du nogensinde set en flyvende kæmpeslange, der bider hovedet af folk mellem New Yorks skyskrabere? Nej, vel. Så glæd dig til at høre om Q The Winged Serpent. De bedste b-film er dem, der er billigt lavet, men alligevel underholder og har glimt i øjet. Sådan en har vi med at gøre her. Instruktøren, produceren og manuskriptforfatteren Larry Cohen har haft en lang og broget karriere inden for den slags. Han står bag titler som Maniac Cop, Black Caesar, Hell Up In Harlem, The Stuff og Phonebooth. Hans mest originale bidrag er nok som instruktør og forfatter til filmen om den vingede dræberøgle. Som en god b-film har Q The Winged Serpent en flyvende start(!): Inden for filmens første fem minutter mister en vinduespudser på en skyskraber pludselig hovedet midt under arbejdet. Så er vi ligesom i gang. Kort efter angribes en fotomodel i sin penthouse fra luften, og blodet sprøjter ned på Manhattans fodgæn...
Send en kommentar
Læs mere