Jeg har oplevet ægte grindhousekultur i USA. Efter gymnasiet rejste jeg i 1989 sammen med en ven nogle måneder til New York, hvor vi arbejdede i en restaurant midt på Manhattan. Det var selvfølgelig enormt fascinerende og overvældende for et par grønne jyder at dumpe ned i det pulserende og mytiske Big Apple. Vi var blevet indprentet fra alle sider ikke at gå ud sent om aftenen og at undgå de "sorte" bydele Harlem og The Bronx. Men efter at have installeret os på et YMCA-herberg, måtte vi dog ud og opleve byen den første aften. Vi indfandt os på den berømte spraglede gade 42nd Street i knudepunktet Times Square ved titiden om aftenen og gik lidt tilfældigt ind og så den nye Eddie Murphy-film Harlem Nights. Ham kendte man jo hjemmefra. Det var længe før "Disneyfiseringen", og Times Square var stadig fuld af (porno)biografer, prostituterede og hustlertyper, der tilbød lidt af hvert. Biografen var den typiske dunkle og nedslidte slags, som man kender fra 7...
Gode genrefilm. Siden 2006.