29 juni 2011

Døm ikke en video på kassetten

Nogle gange, når man leder efter skøre b-film i genbrugsbutikker, kan man faktisk falde over en ukendt perle, en film som på coveret måske ligner en sjov forbier, men overrasker som en overset kvalitetsfilm. Sådan to film har jeg for nylig opdaget i The Killing Kind og The Wanderers.



The Killing Kind
Coveret på The Killing Kind antyder en primitiv og slibrig eksploitationfilm om personlighedsforstyrrelser og bløde smådyr(!), men med John Savage fra bl.a. The Deer Hunter på rollelisten anede jeg, der var mere at komme efter. Ganske rigtigt. Terry (John Savage) løslades efter to års fængsling for en voldtægt, han ikke har begået, og vender hjem med et anstrengt forhold til kvinder. At han flytter ind i morens pensionat, der er beboet af forskellige frustrerede kvinder, hjælper ikke på sagen, og snart kæmper han med både mareridt og grænseoverskridende tilnærmelser. Her ligger bolden perfekt til en effektiv og overfladisk eksploitationfest, men filmen styrer fint udenom, og selvom der er voldsomme scener - bl.a. ser vi en kvinde blive stranguleret i et badekar(!) - studerer filmen i stedet mere interessant og uhyggeligt stilfærdigt, hvordan unge Terry udvikler sig fra plaget enspænder til ravende sindssyg seriemorder. Filmen anbefales fans af psykologiske gysere som Henry: Portrait Of A Serial Killer.

The Killing Kind (1973)
Manus og inst.: Curtis Harrington, Tony Crechales og George Edwards
Med John Savage, Ann Sothern m.fl.


The Wanderers
Amerikanerne kan noget med coming of age-film. Vi har ganske vist Malmros og Bille herhjemme, men tænk bare på Diner, Breakfast Club, Fast Times At Ridgemont High, Ferris Bueller's Day Off osv. Og når det ømme bliv voksen-drama er pakket ind i fortidens americana som f.eks. rockabillymusik og -mode, er der ikke et øje tørt! The Wanderers er en slags bande eller bare en flok venner fra kvarteret i The Bronx, New York i 1963, som roder med piger, problemer på hjemmefronten og kvarterets mange andre bander, især de altid aggressive Baldies ("Let's stomp som ass!"), imens de venter på at blive voksne. Der er både noget muntert og let vemodigt over historien, som nok følger med genren: The Wanderers får under et slagsmål pludselig uventet hjælp af den fremmede bøf ("Leave... the kid... alone!"), som også slås med en voldelig far, pigernes ven må omsider overgive sig til den bedårende og intelligente Nina, og et forvirret bandemedlem vælter rundt med både Wanderer-jakke og Baldie-frisure. Åh, at være ung...!

The Wanderers (1979)
Manus og inst.: Philip Kaufman og Rose Kaufman, baseret på Richard Prices bog.
Med Ken Wahl, Karen Allen m.fl.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar