17 august 2008

Dræberfrøerne angriber... eller gør de?


For nogle uger siden fandt jeg på en tur i sommerlandet en pæn bunke VHS-film, deriblandt Frøerne med et af de mest fantastiske coverdesigns jeg længe har set!


I denne weekend satte jeg mig til at se filmen. Coveret antyder en klassisk kryb-katastrofe-sci-fi-ting om nogle abnorme dyr, i dette tilfælde frøer, som går amok og angriber mennesker, og coverteksten lover ligefrem "kæmpefrøer", og hævder at filmen er blevet sammenlignet med Hitchcocks Fuglene. "Cold green skin against soft, warm flesh". Jeg var helt klar. Desværre blev jeg slemt skuffet, efterhånden som minutterne gik, og frø-angrebet udeblev.

I filmen sejler en fotograf (Sam Elliott) rundt på Sydstaternes floder og inviteres indenfor hos en noget dysfunktionel familie med en tvær, tyrannisk patriark (Ray Milliard) i centrum. Man fornemmer, der er noget galt, da området synes tømt for mennesker bortset fra familien, og der er da heller ikke sparet på ildevarslende indklip af frøer, slanger, firben, alligatorer og andet kryb. Filmens første halvdel er i det hele taget overlæsset med dyr, så man forestiller sig, at filmholdet har tømt alle eksotiske dyrehandler i området, og efter cirka en milliard ens dyre-closeups, der skal virke skræmmende, er ens tålmodighed så anstrengt, at man næsten er på grænsen af et raserianfald. Omsider indtræffer de første rituelle dødsfald, som kommer til at virke helt tilfældige, fordi personerne jo nærmest vader i kravl igennem hele filmen.


Filmens klimaks - hvis man findet det rimeligt at bruge det ord om denne film - må være, da den invalide patriark insisterer på at gennemføre fødselsdagsfest i haven komplet med hvid solhat, sydstatsflag og sydstatssange på rejsegrammofonen, selvom flere familimedlemmer er omkommet eller forsvundet. Den stolte, gamle sydstatsmand skal nok klare sig og nægter at forlade sit hus, selvom alle til sidst flygter, og dræberfrøerne omringer huset. En glad filmekspert kan sikkert tolke noget ud af scenen, hvor en fed frø lander på rejsegrammofonen og standser musikken.



Frøerne (Frogs) (1972)
Inst: George McCowan. Manus: Robert Hutchison og Robert Blees
Med Sam Elliott, Ray Milliard, Judy Pace m.fl.

1 kommentar:

  1. Ja, det er en film, der trækker store veksler på tålmodigheden, men den er trods alt ret atmosfærestærk.

    Men han er en stædig fyr, ham Ray.

    SvarSlet