Gå videre til hovedindholdet

Top 3 fund



Movieboxen skal også have sin egen nytårskavalkade, så her kommer som en lidt forsinket nytårshilsen - i tilfældig rækkefølge - MOVIEBOXENS TOP 3 B-FILM-FUND fra 2006:



1) AMERICA 3000 (1986, af David Engelbach)
En dejlig campet og effektiv sci-fi-sag om en fjern fremtid, hvor touperede amazonkvinder og heavy metal-hulemænd indædt forsøger at udrydde hinanden, indtil det går op for dem, at artens overlevelse afhænger af begge køn. Der er ikke sparet på nærkampscener og dårlig 80er-heavy metal.

2) DEATH JOURNEY (The adventures of Jesse Crowder) (1975, af Fred Williamson)
Det er sjældent, man oplever et ”action-brag” helt uden effekter og stunts – men så fuldt af selvtillid som denne usandsynligt billige blaxploitationbasker. Der har tydeligvis ikke været råd til eksplosioner, så hver gang en bil sprænger i luften, må man nøjes med at høre braget off screen!! Midt i denne elendighed drøner tyren Fred Williamson rundt med høj cigarføring og nedlægger villige damer og bad guys.

3) NINJA AMAZONE (The Lost World) (1985, af Jim Wynorski)
Velkommen til Jim Wynorskis vidunderlige, vulgære verden. Detektiven Angels frodige ”ninja-amazoner” infiltrerer den onde gangster Sin Dos hemmelige ø-imperium og hindrer hans planer om at overtage verdensherredømmet. Tænk gladiatorkampe, magiske ædelstene og mudderbrydning.

Alle tre film anbefales selvfølgelig på det varmeste. Skååål...!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende

Sjældne VHS'er nu på DVD

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk blaxploitation på højde med

Firserminder for voksne

Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen.  - Hej drenge Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J - Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående. Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr