Gå videre til hovedindholdet

Opslag

"You want crazy? I'll show you crazy!"

Kom forleden tilfældigt forbi Kirkens Genbrug på Jagtvej og stak hovedet indenfor, for man ved jo aldrig. Fandt da osse en håndfuld interessante VHS-film til en flad femmer stykket. Titler: Inferno Thunderbolt , Striking Back , Kolchak Og Kvæleren , Journey Into Fear og Kashmiri Run . Den bedste film i bunken må være Striking Back , et firser-selvtægtsdrama med en ung James Spader som afbleget voldspsykopat. To søskende adopteres af deres onkel, efter deres forældre bliver dræbt i en trafikulykke. Med tapper nybyggerånd indstiller de to forældreløse sig på et nyt liv på bøhlandet med nye skolekammerater og sunde interesser, imens de hjælper med at istandsætte onklens tivoli til gengæld for ophold i hans lade. Netop som fremtiden begynder at lysne, ser en lokal bande sig gal på de to tilflyttere og begynder at terrorisere dem. Det kommer til grumme overgreb og sammenstød, og det hele kulminerer i et spektakulært showdown i onklens tivoli, der både involverer død ved r...

"Sjaft i Afrika"

For nylig fandt jeg det funky soundtrack til Shaft In Africa på vinyl. Det fik mig til at tænke tilbage til min trygge barndom, da jeg første gang mødte Shaft - før jeg kendte til funky soundtracks og primitive voldsfilm... Da jeg var barn, havde vi nogle venner, som var tidligt ude med ny teknik - de havde bl.a. video, før vi andre vidste hvad det var. Engang vi var på besøg, viste de os en spændende film, der hed "Sjaft i Afrika" om en barsk sort detektiv. Filmen om John Shaft's kamp mod sadistiske slavehandlere og billige hvide tøjter i Paris' underverden virkede noget stærk på en lille fyr, og skabte i mit hoved en (u)naturlig sammenhæng mellem det nye video-medie og fremmedartede, rå voldsfilm. En anden af de få film, vores venner havde "på bånd", handlede om en kidnappet mand, der blev sluppet løs på en mark med en flok glubske hunde efter sig. Avs!

Total destruktion

"This is quite some toy you have yourselves here, gentlemen. I suppose you want me to put it back in its box?"   Velkommen til et nyt år med masser af gamle film på Movieboxen. Vi holder stilen og lægger hårdt ud med den effektive cyborg-affære Eve Of Destruction fra 1990. I rækken af pæne skuespillere, der tilsøler sig i b-filmsroller, er vi nået til Gregory Hines. Vi har tidligere omtalt alienfilmen The Hidden med Kyle MacLachlan og cyborghistorien Runaway med Tom Selleck her på bloggen, og i Eve Of Destruction er det Hines' tur til at beskytte menneskeheden mod væmmelige væsner. Den kvindelige forsker Eva Simmons (Renée Soutendijk) har skabt en militærcyborg i sit eget billede og givet den sit eget navn Eva. Cyborgen sendes på en   test drive   ude i virkeligheden, og det kommer ikke til at gå stille af. Den stærke kampcyborg har arvet både sin skabers krop og sind og er desuden programmeret til at forsvare sig for enhver pris. Uheldigvis b...

Top 3 fund 2007

2008 banker på, og dermed er det tid til at markere de bedste VHS-fund fra 2007.  Årets uden sammenligning tre bedste fund var... (trommehvirvel)...: Mr. Clean / Death of a snowman - herlig sydafrikansk blaxploitationbasker med masser af primitiv production value, meningsløs vold og urfunky soundtrack. Runaway - Tom Selleck i stram politiuniform med glubske dræberrobotter i hælene. Plus Kirstie Alley og KISS-forsangeren Gene Simmons som skurk. The Hidden - effektiv sci-fi sag om en bodysnatcher der terroriserer Los Angeles med massemord, Ferrari-kup og dårlig firser-heavy på ghettoblasteren. SKÅL...! Og stay tuned for masser af gamle film i det nye år.

THE HIDDEN

- "He killed 6 people, wounded 23 more. Stole 6 cars, most of them Ferraris. Robbed 8 banks, 6 supermarkets, 4 jewelrystores and a candyshop. 6 of the ones he killed, he carved up with a butcher knife. 2 of them were kids. He did all that in 2 weeks. If anyone deserves to go like that, it sure as hell was him!" I Los Angeles begynder en almindelig mand pludselig at myrde en masse tilfældige kvinder og stjæle Ferrarier og køre rundt og pumpe dårlig firser-heavy metal. Da politiet får ram på ham i en regn af kugler, overtager en anden ligeså almindelig mand mønstret. Han møder blandt andet op hos en Ferrariforhandler og truer sig til en netop solgt hvid model med rødt indtræk, hvorefter han pløkker køberen ned som tak. Politiet er godt trætte af sagen, da en FBI-agent (Kyle MacLachlan) dukker op med en række uforklarlige spor. Han ved påfaldende meget om de mystiske mordere - måske har han mere til til fælles med dem end som så...? The Hidden (1987) Manus: Jack S...

DEATH OF A SNOWMAN

Den fedladne gangsterboss Lefty ligger og roder med en dopet dulle på et bagsæde i en parkeringskælder, da hans bil pludselig torpederes og sprænges i luften. Så effektivt begynder den herlige sydafrikanske blaxploitationfilm DEATH OF A SNOWMAN, der hverken mangler svedigt soundtrack, koldblodige killers eller primitiv production value. Mordet på gangsteren Lefty i Johannesburg-ghettoen Soweto er tilsyneladende starten på en bølge af kriminalitetsbekæmpelse anført af en anonym crimefighter, der kalder sig War On Crime. Han skriver breve til pressen, hvori han påtager sig ansvaret for at rydde op i den betændte by. Journalisten Steve Chaka (Ken Gampu) følger sagen nøje og får snart kam til sit afrohår, da han indblandes i crimefighterens virkelige hensigter. Filmen lever især på sine effektive actionscener, hvor folk kastes op i luften når de bliver skudt, de primitive billeder med tydelige klip ved eksplosioner og ikke mindst det urfunky soundtrack. DEATH OF A SNOWMAN (Jagte...

RUNAWAY

I en klam kælder på Frederiksberg stod der pludselig en sci-fi film med Tom Selleck med en futuristisk skyder på coveret og tiggede om at komme med hjem... I filmen Runaway befinder vi os i en ubestemt fremtid, hvor husholdningsrobotter, der ligner ombyggede overheadprojektorer og 80er-stereoanlæg, skal gøre livet lettere for menneskene. Det er klart, at det før eller siden må gå galt, og pludselig begynder enkelte robotter da også at malfunktionere og dræbe tilfældige uskyldige mennesker. Selv vores helt, detektiven Jack Ramsay (Tom Selleck) bliver angrebet af sin robotmakker, som dog heldigvis kan overmandes med en ruskindsjakke og smadres med en kontorstol. Tyren Tom Selleck er i denne film flankeret af hele to babes, dels hans kvikke, blonde makker Cynthia Rhodes, dels den altid hysteriske Kirstie Alley, som ikke har helt rent mel i håndtasken. Bag hele misæren står et ondt forbrydergeni (Gene Simmonsfra KISS), som af en uvis årsag vil udrydde politiet med manipulerede r...