Bum! Så rammer man pludselig en stime af halvplatte firser-actionfilm på brugt VHS. Først FAST GUN, som er omtalt nedenfor, og nu WAR DOG. Plus det løse. WAR DOG er noget så eksotisk som en svensk krigsfilm, lavet af svenskere i Sverige med både svenske og amerikanske skuespillere, og som skal forestille at foregå i USA. Derfor er den smurt ind i klichefyldte amerikanske omgangsformer og vendinger - hvoraf en del er tydeligt dubbet - plus i øvrigt Coca Cola-reklamer, som sikkert har betalt gildet. Filmen hører til blandt de trashede og kiksede metervare-krigsfilm, og er så voldelig og skør, at den bliver helt underholdende på sin egen måde. En flok hjernevaskede Vietnamveteraner bruges som lejemordere mod forskellige gangstere. Den første scene på en rasteplads, hvor hele gangsterens familie inkl. børn og bedsteforældre majes ned i spektakulær slowmotion med teaterblodet sprøjtende, står ikke tilbage for f.eks. volden i William Lustigs VIGILANTE, men er så ekstrem, at den...
Gode genrefilm. Siden 2006.