27 maj 2013

Hurtigere end sin egen skygge


Det er ikke uden grund, at effektive og primitive actionfilm fra firserne har et specielt ry. Selv med en solid bagage af firser-actionbaskere kan man stadig opdage nye titler, som lever i deres egen overraskende kulørte og actionmættede verden. Sådan en er Chiro Santiagos FAST GUN, som jeg fandt på VHS i sidste uge.

Historien er noget med en flok lejesoldater, der plyndrer en række våbenlagre for en korrupt politiker med vilde planer. På en eller anden måde havner banditterne i den flække, hvor den bundrelle og bomstærke sherif Jack Steiger holder orden. Og det er ærgerligt for dem, for Sherif Jack er, som titlen antyder, både præcis og hurtig med skyderen. Faktisk kan han med et enkelt skud få en jeep til at eksplodere, bare den rammes helt rigtigt! Og slutningen skal ikke røbes her, men mon ikke han udnytter netop de kompetencer, når banditterne til sidst stikker af i et fly...?!

Som bonus spilles den stjernepsykopatiske og skydegale skurk af Robert Dryer - også kendt fra den trashy Savage Streets med Linda Blair. Der er dømt fast gun versus loose cannon. Bang-bang


Fast Gun (1988)
Inst.: Chiro H. Santiago
Med Rick Hill, Robert Dryer m.fl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar