11 december 2015

Syret science fiction


Hvis man ser for mange film - og måske ser de samme for tit - kan man godt komme til at gruble urimeligt meget over detaljerne i dem. 

For eksempel genså jeg 'Aliens' i denne uge, og det var først, da jeg så den fantasifulde rumgyser for cirka tiende gang, at en ellers væsentlig ting pludselig virkede forkert: At monstret bløder syre(!) 

Hvorfor har ingen anden i 'Alien'-fænomenets 30 årige levetid stillet spørgsmålstegn ved det sandsynlige i, at et levende væsen har syre som blod?! Vil den syre, der ætser rumskibets gulv, ikke også ødelægge væsnets egne blodårer og indre organer? Og hvis årer og organer kan modstå syren, hvorfor bløder væsnet så alligevel, når det bliver skudt? 

Det hænger jo ikke sammen!

Selvfølgelig skal monstret være frygtindgydende og næsten uovervindeligt, det er essentielt i 'Alien'. Men Ridley Scott, som instruerede seriens første film, er jo ellers kendt for at overholde videnskabens love i sine fiktive universer, men lige på det punkt blev han altså lovlig fantastisk. 

Måske han retter op på det, når han laver fortsættelsen til 'Prometheus'. Det kan jo være, han læser denne blog ...!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar