15 marts 2015

De onde mødre


I dag er det Mors Dag. Hvor findes der egentlig mange gysere og genrefilm, der handler om onde mødre. Her er nogle af dem.

Psycho. The mother of them all. Norman Bates' dominerende mor får selv fra graven sin skizofrene søn til at myrde "beskidte", amoralske kvinder. 

Fredag Den 13. Tabet af lille Jason Vorhees får hans pæne mor til at høre stemmer og udslette hele den sommerlejr, hvor han døde. Replikken "Kill her, Mommy" er ligefrem blevet til filmens musiktema "Ki ki ma ma". 

Rosemary's Baby. Unge, skrøbelige Mia Farrow får den tvivlsomme ære at føde Djævelens barn. Det er hun ikke videre interesseret i. 

Serial Mom. John Waters' surreelle småborgelige idyl driver hausfrau Kathleen Turner til mord. Kniven er et tilbagevendende motiv - hvem sagde kastrationsangst? 

The Long Kiss Goodnight. Hvis en kniv symbolsk kan kastrere mænd, kan Geena Davis ligeledes symbolsk ligefrem overtage hele manddommen med en ordentlig gun som løbsk lejemorder. 

Alien. Meget er sagt og skrevet om Aliens feminint kropslige billedunivers med bløde former, våde rum og omklamrende stemning. Her ses kaptajnen indelukket sammen med computeren Mother, der bestemmer kursen. 

Alien Resurrection. I den bizarre Alien-sequel bliver Ripley ufrivilligt mor til en monster-barn. Paradoksalt er hun måske den mest afbalancerede kvinde på listen. 

Goodfellas. Joe Pescis mor er sød nok og bare lidt gesjæftig. Machogangsteren låner lige hendes kniv til et mob hit; hvis kvinderne på listen havde overtaget manddommen, så er den vist på plads i mandens hånd igen..! 

Deep Blue Sea. Den ambitiøse og lidt flossede forsker lærer på den hårde måde ikke at lege Gud med skaberværket. Hendes mandlige kollega får ved et uheld bidt armen af, men hun ofrer bevidst sit liv for at stoppe galskaben. "Come to mama!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar