04 oktober 2014

En allerhelvedes måned


Det er Halloween-måned. Den amerikanske udgave af allehengensaften har bredt sig fra én aften til en hel måned. Herhjemme bruges dagen af gyserfans til at fejre deres yndlingsfilm gennem en hel maraton-måned. Rundt omkring på nettet deler folk venligt deres sirlige planer for hvilke titler, de skal se, og tilbyder udførlige lister over film, der er for seje.

Det må jeg osse prøve.

Men lister er egentlig noget underligt noget. Laver man dem for at hjælpe andre eller for at udstille sin egen gode smag? Hvor striks skal man være mht. kvalitet og guilty pleasures? Og man kan aldrig få tallet til at passe, uanset hvor lang eller kort, man laver listen.

Desuden er jeg jo ikke rigtig gyserfan - og slet ikke ekspert. Jeg har f.eks. aldrig fået set de legendariske, engelske Hammer-film, de italienske kultinstruktører Argento og Bavas værker, berømte video nasties som 'Kannibalmassakren' og 'Driller Killer', og Hitchcock og Kubricks klassikere er det længe siden, jeg har set. Desuden bryder jeg mig ikke om alt for udpenslet vold og skræmmende uhygge - lidt af et handicap, når vi taler gysere..!

Til gengæld holder jeg rigtig meget af mere "raffinerede" gysere (undskyld, hardcore horror-fans) eller dramaer og thrillere med gyserelementer som f.eks. 'The Road', 'Børnehjemmet' og 'Jaws' - og for den sags skyld 'Dawn Of The Dead', 'The Thing' og 'Wicker Man' - hvor det handler lige så meget om personernes indre drama som rituel nedslagtning. Men man har vel stillet sin sunde nysgerrighed - jeg har faktisk taget en test og var kun 2 point fra at blive 'hardcore fan'(!)

Så her kommer i tilfældig orden og uden særlig klare kriterier:

Næsten 31 vidt forskellige gyserfilm, som alle har sagt mig noget og er værd at (gen)se 

1 - The Road 
Allerede her går det galt... 'The Road' er vel ikke en gyser, men nærmere et dommedagsdrama med gyserelementer. Alligevel er det både gribende og uhyggeligt at se Viggo Mortensen utrætteligt forsvare sin søn mod sult, håbløshed og desperate kannibaler.

2, 3, 4 - Alien, Jaws og Jurassic Park 
Flere ikke-gysere... Film som disse betragter jeg lige så meget som eventyrfilm med gyserelementer á la Ringenes Herre og Indiana Jones. Netop uhyrerne og blodet gør filmene lovlig fantastiske, men Ridley Scotts stil betager og Spielbergs rutsjebanetur underholder fortsat.

5 - The Thing (1982) 
Kurt Russells snecowboy, isolationen, fraværet af love interest og mistroen, der vokser, gør en isnende klassiker. Skal man vælge mellem 'The Thing' og den beslægtede 'Alien', foretrækker jeg 'The Thing'.

6 - Motorsavsmassakren (1974)
Som den horror-novice jeg er, nåede jeg ret sent frem til den måske mest elskede af alle horrors, men er nu kommet til at holde af filmen. Som filmfan må man nyde jagten med motorsaven, hvor savstøjen og banzindampene ikke bare følger i baggrunden, men surreelt dominerer hele billedet. Panik!

7, 8 - Dawn Of The Dead og Day Of The Dead (1978 og 1985)
Ligesom 'Motorsavsmassakren' to hæderkronede klassikere, som man helst skal sove med under hovedpuden. Folk plejer at hylde trilogiens første del 'Night Of The Living Dead' som fader til den moderne zombiefilm, men jeg foretrækker disse to mere kaotiske prøvelser, hvor man er indespærret af både menneskeædere og løbsk forbrugerisme og militarisme.

9 - O Orfanato (Børnehjemmet) 
Old school haunted house-gyser med eksorcister, der selv er lige så creepy som det, de skal fordrive. Folk plejer at fremhæve executive producer Del Toros lignende 'Pan's Labyrint', som jeg ikke fandt nær så uhyggelig. Her blev jeg til gengæld i klimaksscenen nødt til at lade som om, jeg gik på toilettet - men var alligevel så nysgerrig, at jeg kom tilbage og så filmen færdig på sikker afstand i døren..!

10 - 28 Days Later 
Frisk, moderne britisk postapokalypse, hvor en Palle-alene-i-Verden er på flugt fra den aggressive Rage-virus.

11 - Karius Og Baktus 
Jep, undervisningsfilmen om tandbørstning skræmte livet af mig i skolens dunkle filmkælder - måske grunden til, at jeg tidligt stod af gysere? Det mørke univers, de rotteagtige figurer, Jens' smerteskrig, når tandlægen borede og ikke mindst den underliggende tunge moralprædiken gav nærmest traumer.

12, 13, 14 og 15 - Invasion Of The Body Snatchers, The Omen, Don't Look Now og Eksorcisten (1978, 1976, 1973 og 1973) 
Det er godt nok længe siden, jeg har set de tre første, men mange halvfjerdser-gysere har en specielt trykkende stemning, der bliver siddende i kroppen - og religiøse tematikker gør det ikke bedre. Desuden er Donald Sutherland i halvfjerdserne perfekt som den mystiske, lidt foruroligende person, man ikke er helt sikker på.

16 - The Blair Witch Project 
Den første og efter min mening bedste i rækken af nyere found footage-mockumentaries. Hele mediestunten om filmens ægthed var vist ovre, da jeg så den, men det fungerede alligevel med de tre dokumentarister, der for vild i skoven og efterhånden begyndte at tro på myterne om en heks, der var efter dem.

17 - The Killing Kind 
En ikke så kendt titel, som jeg fandt tilfældigt i en genbrugsbutik. John Savage fra 'The Deer Hunter' brillerer som plaget enspænder, der drives til sindssyg morder af en flok belastende, frustrerede kvinder. Indeholder strangulering i badekar!

18 - Fluen 
Cronenbergs kropsforvandlings-tema får virkelig vinger her(!) Jeg genså filmen for nylig efter mange år, og den var stadig både modbydelig og hjerteskærende. Man føler virkelig med stakkels Geena Davis og Jeff Goldblum, mens han efter et fejlslagent eksperiment gradvist forvandles til ulækkert insekt og falder fra hinanden. Replikken "Be afraid. Be very afraid!" er herfra.

19 - The Wicker Man (1973) 
Noget af det mest skrækindjagende på film for mig er tilsyneladende normale mennesker, der stille og roligt forvandles til monstre for øjnene af os - og især hvis der er okkultisme, religion eller totalitære systemer involveret. Som da de godmodige øboere til sidst afslører deres sande hensigter for den tilkaldte detektiv.

20 - Fredag den 13. 2 
En af ungdommens gysere, som alle skulle se. Jeg husker udover Jasons ikoniske maske, at efter hvert chok-mord står Jason tilbage med et tomt udtryk, hvilket gav gysene en dybere, deprimerende stemning.

21 - The Mist 
Traditionel, men effektiv, præmis om en lille flok mennesker, der isoleres af en ydre trussel og snart vender sig mod hinanden, bl.a. pga. en skør fundamentalist. Uhyrerne med blæksprutte-fangarme er måske lidt for utrolige, men historien følges konsekvent til dørs i en af de mest tragiske slutninger, man længe har set.

22 - Ghostbusters 
Et kæmpehit fra min ungdom, så her er jeg inhabil. Filmen er slet ikke uhyggelig, men kombinationen af Bill Murray, sjove spøgelser og let New York-firserstemning løfter den helt op på siden af Indiana Jones, Beverly Hills Cop og Back To The Future. Jeg så endda repremieren på stort lærred for et par år siden.

23 - Shaun Of The Dead og Planet Terror 
De to nyere pasticher/spoofs, der holder, fordi de virkelig leverer på action og et par originale ideer - og måske fordi, de var de første. Maskingeværet-som-ben, flugtscenen, hvor de tydeligt kunstige zombie-dukker som vandballoner splatter til alle sider på lastbilernes kølerhjelme, og britisk hængerøvshumor med voksne mænd, der stadig hører Hiphop ... nå nej, Electro... tager stikket hjem.

24 - Blade: Trinity og 30 Days Of Night
Ret så hæderlige bud på moderne vampyrfilm, hvor Wesley Snipes og Josh Hartnett slås med både the beast within og alle dem udenfor.

25 - Reign Of Fire
Egentlig mere en larmende, fjollet adventurefilm end en gyser, men jeg kan ikke dy mig. Det var før Matthew McConaugheys comeback, hvor det gik med kulørte genrefilm - og heldigt for det, for dragejægeren Van Zan er en humpende krydsning af Mad Max og General Kurtz, som kaster sig ud i luften med en økse og endda stjæler billedet fra Christian Bale.

26 - Dead Man's Shoes 
Det er velkendt, at Storbritannien siden Thatcher ikke længere er det civilsationens lysende centrum, man troede det var. Men i Shane Meadows' gustne socialrealisme er fodboldens og pubbernes land blevet et trøstesløst og afstumpet Helvede på Jorden, hvor familiemedlemmer slår hinanden ihjel for småpenge. Men er historien interessant og velfortalt som her, kan det også være en god filmoplevelse. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar