Gå videre til hovedindholdet

Vest-Video gone for good



Jeg har engang arbejdet i en rigtig firser-videobutik.

Det var Vest-Video i Frederica. Jeg var der et års tid omkring ‘88. En dag i en mellemtime i gymnasiet cyklede jeg forbi Vestcenter på Vejlevej og spurgte, om de ikke havde brug for en frisk mand. Det havde de, og så blev jeg ægte videopusher i en af byens bedste videokiosker. I dag er det lidt retrocool (hvis man er filmnørd), men dengang var det bare et fritidsjob. Det var tiden med movieboxe og VHS-bånd, Jolly Cola og Matadormix. Det gjaldt om at have movieboxe nok til kunderne og få de udlejede film tilbage til tiden - tilbagespolede og uden båndsalat. Vi havde alle slags film - også “frækfilm”, som chefen kaldte dem. De stod på øverste hylde, men efterhånden kom de længere og længere ned på stativerne. Vi måtte låne de ledige film og movieboxe med hjem efter lukketid, og efter de fleste vagter cyklede jeg hjem med en tung moviebox og en pose med film, snold og cola på bagagebæreren til familiens store fornøjelse. Efter et års tid stoppede jeg og blev af en eller anden grund i stedet postsorterer om natten.

Vest-Video lukkede for længe siden, og lokalet har siden stået tomt. Vestcenter, hvor Vest-Video lå, var et hipt shoppingcenter bygget i 1970 i funky halvfjerdserstil med kro og Overgaards delikatesseforretning. I mange år var det som en hel udflugt at tage på lørdagsindkøb derude, men tiden løb fra konceptet, og så kom den store Føtex overfor. I de seneste mange år har centret ligget næsten øde hen med kun et par triste butikker tilbage. Men nu er grunden solgt, og centret skal rives ned, for det kan bedre betale sig at bygge nye, små butikker. Så er Vest-Video endelig helt fjernet fra Jordens overflade.

Jeg ved ikke, hvad der blev af filmene eller movieboxene.

Kommentarer

  1. Anonym23:09

    Vest Video har også en særlig plads i hjertet hos denne Fredericia-knøs. Robocop, Predator, American Ninja og en lang række andre (mere eller mindre) klassiske 'action flicks' blev med stor entusiasme hevet ned fra butikkens hylder. Good times :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende

Sjældne VHS'er nu på DVD

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk blaxploitation på højde med

Firserminder for voksne

Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen.  - Hej drenge Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J - Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående. Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr