19 april 2013

Klip i 16:9


Har du bemærket, at mange film florerer i forskellige versioner - og at oplevelsen af filmen derfor kan variere? Jeg har en artikel om fænomenet i det nye nummer af Filmtidsskriftet 16:9.

Her er en smagsprøve: 

"Eksempel: Han skød først
En scene, hvor en fraklippet detalje har betydning for historiens fortolkning, er skudduellen mellem Han Solo og Greedo i Star Wars: A New Hope. Filmen blev genudsendt efter 20 år i 1997 med tekniske ”forbedringer”, som fik fans af den oprindelige film helt op i det røde felt. Billede og lyd var restaureret og stod lysende klart, men derudover var rumkrigsscenerne tilføjet nye spektakulære lyseffekter, og der var sat nye pudsige smådyr ind i baggrunden. Men mest utilgiveligt var skudvekslingen mellem smugleren Han Solo og dusørjægeren Greedo klippet ned, så den flossede helt Han Solo ulig i den første version nu kun skød i selvforsvar. Ændringen gjorde slynglen Han Solo mindre slyngelagtig og gjorde dermed hans udvikling fra opportunistisk lykkeridder til opofrende krigskammerat kortere – og bidrog sammen med de tilføjede effekter og pudsige smådyr desuden til at give den højtidelige skæbnefortælling et lovlig børnevenligt og “disneyficeret” udtryk."

Læs resten af artiklen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar