25 november 2012

Grindhouse-minder, del 1 - Monsterfisk, breakdance og teknisk sammenbrud

De seneste års Grindhouse-bølge med film som Planet Terror og Piranha har fået mig til at tænke på min egen fortids nedslidte lokale biografer og de b-film, som de viste. Jeg var teenager i 1980ernes Fredericia i Midtjylland, og der var nok af lokale biografer, som viste tidens underlødige film.


En aften i 1985 forlod jeg sammen med et par klassekammerater en sløj klassefest og gik stedet i biffen. Mener biografen hed Kino slet og ret. Den mest tillokkende titel blandt det begrænsede udvalg var Killer Fish - en typisk exploitation monsterfilm, som læsere af denne blog sikkert kender, og en klar "inspirationskilde" til den aktuelle Piranha 3DD. På plakaten lød filmen udmærket: Nogle bankrøvere gemmer byttet fra et kup i en sø, og da de vender tilbage for at hente det, er søen pludselig fuld af piratfisk, og hvad gør man så? Jeg har aldrig genset den, men husker den trods den lovende præmis som både kikset og kedelig. Til gengæld husker jeg tydeligt filmens b-film kvaliteter: Røverne forsøger gentagne gange at fiske byttet op, men bliver naturligvis en efter en flænset af de aggressive piratfisk, så indvoldene flyver til alle sider - og som kronen på værket og i bedste billige b-film stil lignede det selv i vores blå teenager-øjne slet ikke menneskers, men snarere grises eller køers indvolde. Killer Fish fås i dag som mange andre "klassiske" monstergysere på DVD, så måske man skulle gense den en dag, man rigtig keder sig...


En af klassekammeraterne hed Jes, og da det blev tid til erhvervspraktik, kom han i praktik som operatør i en anden lokal biograf. Det var i den første breakdancebølges tid, og en satsning i biffen var breakdance- og graffitifilmen Beat Street. Hiphop var langtfra hipt i midtfirsernes Midtjylland - eller hos Jes. Han var faktisk ret ærgerlig over at være tvangsindlagt til hiphopfilm flere gange om aftenen i en hel uge. Jeg var til gengæld allerede opslugt af breakdancebølgen og optog bl.a. Kim Schumachers Break Dance Party fra radioen, men at tage ind til byen på en school night for at opleve ægte amerikansk hiphopkultur var lidt for vildt, så jeg blev hjemme og lavede lektier, imens Jes sad i biografen og hadede det. Dog indrømmede han senere, at nogle af breakerne og graffitimalerne vistnok var meget dygtige.

En tredje af byens biografer, Centrum Bio, var berygtet for dens sjusk med filmvisningerne. Det var mere reglen end undtagelsen, at lyden forsvandt, eller at filmen gik i stå, og ofte opgav publikum helt og udvandrede møgforargede. Om vinteren var der ofte så koldt i salen, at man gjorde klogt i at komme i tyk islandsk sweater for at holde varmen. Mange år senere har en arbejdskollega med megen selvironi fortalt, at han i skoletiden selv var filmoperatør i Rødding ved Århus, og at filmrullerne af og til smuttede fra ham og rullede ud på gulvet, så resultatet blev nogle ret ridsede sekvenser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar