04 januar 2012

2011s bedste film og fund

Endnu et år er gået, og det er igen tid til at markere årets bedste biograffilm og VHS-fund. Som altid består listen af undertegnedes egne favoritter (udvalgt efter uklare kriterier), og listen er en skøn blanding af genrefilm, blockbusters, dokumentarfilm, smalle kunstfilm og re-premierer.


2011s TOP 15 BEDSTE BIOGRAFFILM


DRIVE
Cool, brutalt og heltepatetisk genrestykke helt efter bogen, som hovedrolleindehaveren Ryan Gosling kaldte sin "superheltefilm"

WINTER'S BONE
Man kan næsten mærke den menneskelige kulde omkring den ukuelige teenager Ree, der leder efter sin forsvundne far blandt ualmindeligt rå rednecks.

SUPER 8
Den lidt ligegyldige historie om et fjollet rummonster reddes rigeligt af en flok unger, der drøner rundt i skøn Goonies/E.T.-stemning

RISE OF THE PLANET OF THE APES
Efter Tim Burtons remake fra 2001 er man naturligt lidt skeptisk overfor nye efterabere, men dette er en overraskende interessant historie om en menneskeabes konflikt med sin egen kunstigt boostede intelligens

TRUE GRIT
Skægt at opleve en slags The Dude i Det Vilde Vesten, når Coen-brødrene på typisk underfundig vis piller de stolte amerikanske myter fra hinanden


PARIS AFTER MIDNIGHT
Woody Allens seneste får måske ikke klassikerstatus, men pga. de charmerende opfindsomme gags må denne sammen med The Scoop regnes som hans bedste siden Sweet and Lowdown fra 1999.

THE FIGHTER
Christian Bales hulkindede junkie-bokser stjæler den klassiske underdoghistorie fra sin bror Mark Wahlberg.

THE TOWN
Gedigen kupfilm om det sære problem at være loyal overfor sin kriminelle arv

BEATS, RHYMES & LIFE: THE TRAVELS OF A TRIBE CALLED QUEST
Verdens første fuld-længde rap-umentar er et must-see for alle ægte hiphopfans.

EXIT THROUGH THE GIFTSHOP
Spøjst at en fransk videotosse springer foran kameraet som wanna-be kunstner og dermed spidder den kommercielle kunstverden, men filmen virker primært som en sprudlende street art-dokumentar med de store navne Banksy, Invader, Shepard Fairey m.fl.

JACK GOES BOATING
Skønt lille drama med Philip Seymour Hoffman som plaget reggaefan, der gerne vil invitere en pige på en sejltur


THE TRIP
To venner og skuespillerkolleger tager på gourmet-rejse og mæsker sig i villige kvinder, Shakespeare-citater og eksistentielle bryderier i en munter britisk Sideways


THE TREE OF LIFE
Ret så arty, storladen og imødeset, men også vældigt rørende, historie om familier og hvordan man overlever dem.

QUATRO VOLTE
En både stille og dramatisk kunstfilm om mennesker i Verden


STILL BILL
Fint dokumentarportræt af soulsangeren Bill Withers (ham med Ain't No Sunshine og Lean On Me), der gør 1970ernes soulmusik aktuel og vedkommende


MANHATTAN og SCARFACE
Man skal vel nærmest være filistiner for ikke at kunne nyde Manhattans storladne skyline tilsat Gerschwins blues eller Scarfaces blodsprøjtende motorsavsscene i restaureret kvalitet på det store lærred

2011s TOP 10 BEDSTE VHS-FUND


MANKILLERS
Konceptet kvinder-der-hævner er en vaskeægte genreklassiker - især når det som her er udført i gennemført tæerkrummende so bad it's good-stil

THE KILLING KIND
Overraskende godt og skræmmende psykologisk drama om en særling, som drives til mord af et hus fuld af frustrerede kvinder


WANDERERS
Klassisk coming of age-bandefilm med masser af læderjakker, bimbos og ungdomsangst.

WILD STYLE
Rart med en frisk kopi af den legendariske 80er Hiphop-dokumentar - med det originale, uklippede soundtrack


DRIVER
Sjovt at finde Walter Hills chauffør-noir-drama, lige for Drive udkom.

KINGDOM OF SPIDERS
Nogle vil finde den langsomme, krybende edderkoppehær skræmmende, andre nok lidt trættende

DEATH JOURNEY
Godt med tre forskellige udgaver (med forskellige titler og covers) af Fred Williamsons tough guy-fiasko.

WAR GAMES
For et barn af 80erne er det bare nostalgisk at se Matthew Broderick som uskyldig yngling fanget i atom-paranoia.

PEE WEE'S BIG ADVENTURE
En løjerlig film, som Levende Billeder engang kaldte "en infantil film for ikke-akademikere".

OUTSIDERS
"Stay golden, Ponyboy".

4 kommentarer:

  1. Du fik mindet mig om et par jeg havde glemt jeg havde set. Ikke fordi de ikke var gode ... Var dog ikke imponeret over True Grit.

    Mangler stadig at se Drive og The Fighter.

    SvarSlet
  2. Du bør ikke snyde dig selv for Drive, hvis du nyder rendyrkede genrestykker. Og True Grit klarede nok mest listen fordi min ven holdt på at den holdt, og fordi man kun kan elske Coen drengene og Jeff Bridges...

    SvarSlet
  3. Fin-fin liste ,Jesper! Jeg missede desværre DRIVE, da den gik i biografen, men skal bestemt se den på DVD!

    SvarSlet
  4. Tak, Jack. Tror du stadig kan fange Drive i palads - den har jo en vis grindhouse-charme...!

    SvarSlet