05 maj 2011

Shaft In Africa holder!



Er i denne uge kommet hjem fra en tur til New York, bl.a. med Shaft In Africa i bagagen. Og har allerede genset filmen - i øvrigt for første gang siden jeg som ca. 10-årig så den hos nogle af familiens venner, hvor vi første gang hørte om "film på bånd". Og den holder stadig!


Den både hårdtslående og elegante sorte New York-detektiv John Shaft er med sin sorte lædertrenchcoat, velplejede afro og Isaac Hayes' berømte tema en af de mest ikoniske figurer i blaxploitationfilm. Og Shaft In Africa, den tredje film i Shaft-serien, er en af de bedste blaxploitationfilm jeg har set - i hvert fald vurderet efter underholdningsværdi og ordentligt filmhåndværk. Mange af selv de populæreste bud som Foxy Brown, Superfly og Black Caesar bliver pga. ofte uopfindsomme historier og klodset instruktion nemt ret tunge at komme igennem - også selvom man elsker funky soundtracks og Pam Griers former..!


Men Shaft In Africa holder. Måske fordi den ikke er specielt "blaxploitativ", men adskiller sig afgørende fra de ovennævnte titler: I stedet for en typisk historie om ghetto-kriminelle overpyntet med fed 70er-stil, fortæller den en effektiv og overraskende (og ret aktuel ) historie om menneskesmugling i Afrika og Frankrig med hvide bagmænd. Shaft er i øvrigt stort set den eneste sorte hovedfigur - bortset fra de mennesker, der smugles og et par hjælpere - og som en sort James Bond med lynkursus i kampsport med stav komplet med indbygget minikamera ("A cat named Shaft's ain't gonna be bad with a stick") optrævler han smuglerbanden fra Afrikas ørken til Paris' undergrund - og napper naturligvis som en symbolsk gestus bagmandens elskerinde undervejs. Sådan!



Shaft In Africa (1973)
Manus: Stirling Silliphant. Inst.: John Guillermin
Med Richard Roundtree, Vonetta McGee m.fl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar