13 december 2010

Gys i sneen


Der er noget med sne i gyserfilm. Måske er det stemningen af kulde og isolation, og blodsudgydelser på en ren, hvid baggrund, der giver gyset et ekstra skub.

En af mine egne yndlings-snegysere er John Carpenter's THE THING (1982), en klassiker som ikke burde behøve nogen introduktion.

Men alligevel: Et hold polarforskere isoleret på en polarstation i Antarktis opdager et nedfrosset væsen i sneen, og de må naturligvis optø og undersøge væsnet, der viser sig at være et urtidsmonster, som straks går til angreb og forsøger at udslette forskerne en efter en.

Filmen minder i tema og stil en del om en samtidig berømt monsterfilm, ALIEN (1979), men personligt foretrækker jeg The Thing pga. det mere "realistiske" univers: de isolerede forskere der keder sig jammerligt og mistror hinanden da myrderierne begynder, den skramlede polarstation og det minimale soundtrack der underbygger stemningen af isolation Og placeringen af et monster i disse "almindelige" omgivelser gør bare gyset mere uhyggeligt. Desuden rummer filmen nogle gyldne splatterscener, der selvom de i dag kan virke lidt primitive, er ret så spektakulære!

Filmen bør ses af alle snegyser- og genrefilm-fans - og helst om vinteren...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar