Bond, Coen og Saturn - Helte er ikke hvad de har været ...

Kan man forestille sig et biografprogram uden en vis del spændingsfilm med klassiske heltetyper? For tiden byder biograferne som sædvanlig på flere af slagsen – eller i hvert fald med hovedpersoner skåret over den klassiske heltetype…

I den nye og toogtyvende James Bond-film kaster 007 sig atter ud i kampen mod et internationalt forbryderkomplot med sindssyge bagmænd og hårdtslående håndlangere. 

Daniel Craig’s Bond-figur er endnu mere sammenbidt og brutal end de foregående og har bevaret et uigennemtrængeligt følelsesskjold omkring sig. Den velkendte charme med de rappe replikker, som hos Roger Moore blev næsten så jovial som Linie 3, er i den nye film skåret ned til cirka 3 replikker. Til gengæld viser den klassiske martrede helt flere gange en moderne, værdig følsomhed pga. sin tabte kærlighed Vesper, hvilket kommer til udtryk i flere følsomme, nære intermezzoer med hans nye kvindelige makker, som selv plejer en arret sjæl. Men denne følsomhed er en inkorporeret del af den hårde hunds updatede skikkelse, ligesom de placerede Sony Ericsson-produkter.

Han er stadig den samme barske Bond. Som han svarer M, da hun beder om hans loyalitet efter nogle forviklinger: ”I never left”.

I Coen-brødrenes nye krimikomedie Burn After Reading er det anderledes fjollet fat, både hvad angår personer og plot.

Ligesom i The Big Lebowski udfoldes et bagvendt hovsa-mysterium, hvor tilfældige mennesker indblandes i hinandens planer – meget til CIA’s undren: En clueless fitnessinstruktør tror, han har fundet guld og cykler af sted for at afpresse en fyret, kolerisk CIA-analytiker med dennes uinteressante erindringer på en CD, imens hans uudholdelige kone duskes af en glat ladies man og skatteadvokat, der gerne giver indtryk af at være en cool hemmelig agent, indtil han pludselig står overfor en virkelig ”fjende”, nemlig den omtalte fitnessinstruktør.

Nå ja, og pengene skal bruges til fitnessinstruktørens ligeledes naive kollega, som trænger til en ansigtsløftning og troen på kærligheden tilbage. Og hvis det ikke lykkes at afpresse ejeren, er det jo oplagt at forsøge sig hos USA’s naturlige fjende: Russerne…! ”Report back to me when it makes sense”, siger den ene CIA-mand til den anden.

Hvis der er en helt(inde) i denne film, er det ikke den indbildte agent, som panikker over en fremmed mand i skabet, og som efter et skænderi fornærmet stormer ud med sin bollepude under armen, men snarere fitnessinstruktørens småtskårne kollega – den ukuelige afpresserske som drømmer om romantik. Og i tråd med resten af historien skyldes det netop tilfældigheder: fordi hendes modstandere aflives pga. en række uheld og forviklinger, og hun dermed kan få CIA – af bar forvirring – til for en sikkerheds skyld at tilbagekøbe den hemmelige CD mod en klækkelig dusør, der lige præcis dækker de ønskede plasticoperationer.

I den helt gakkede ende af spektret finder vi astronauterne i Rejsen til Saturn.

Tegnefilmatiseringen af Claus Deleurans kult-tegneserie fra 1977 er befolket af klare danske karikaturer i bedste Olsen Banden-stil: Der er den dovne og underkvalificerede astronaut, der er med på afbud, hans handlekraftige kæreste der har fået nok af sin mandschauvinistiske chef – en fed kapitalist der i ledtog med den korrupte statsminister er ved at sælge Danmark, den latterlige rumkaptajn med et BS Christiansen-kompleks, men som mest ligner en mavesur folkeskolelærer, den underkuede indvandrer, der så gerne vil integreres og ikke mindst den uhumske og fordrukne med-astronaut, der fint afrunder enhver situation med en ornli’ skid.

Og ligesom i Olden Banden-legenden er det her det lille hold grimme ællinger, der klarer ærterne. Hårdt presset træder vores venner i karakter, da det brænder på, og underkvalificeret, indvandrer, mokke, militarist og drukkenbolt står sammen op for fædrelandets ære og til kamp mod uretfærdighed og dårskab i almindelighed. Og mon ikke astronauten og kæresten får hinanden i enden?

Så vores helt er stadig derude og passer på os og vores værdier – forklædt som 007, Coen-antihelt eller klaphat.

Godnat – og sov rigtig godt.