Gå videre til hovedindholdet

Moviebox nu og dengang


Jeg opfatter stadig DVD’en som et relativt nyt, smart medie, og jeg kan sagtens huske da VHS-båndet var det almindelige videomedie – da det fede var en engelsk import-video uden irriterende danske undertekster, og da man lejede film på videobånd og en moviebox at se dem på. For dem der ikke kan huske så langt tilbage eller ikke er gamle nok, var en moviebox en robust VHS-afspiller indkapslet i stødfast plastic – lige til at smide bag på cyklen sammen med en pose med film, slik og en halvandenliterscola.

I dag virker kombinationen bånd og moviebox håbløst gammeldags, tung og skrøbelig: Når man kom hjem med film og moviebox – hvis videobutikken da havde nogen på lager – skulle man først lade både bånd og maskine stå en halv time og opnå stuetemperatur. Ve den, der hovedløst tændte maskinen med det samme! Han var garanteret båndflimmer – sikkert resten af aftnen - for ikke at nævne risikoen for bødestraf for misbrug af udstyret. Efter tålmodig venten skulle man så koble maskinen på sit fjernsyn – et sted bag på kassen, hvor noget menneske ellers andrig kom, og derefter finde en obskur kanal 28 på fjernsynet. Det kunne være et ufremkommeligt helvede af tal og ukendte ord som ’UHF’ - at man skiftede mellem vennernes fjernsyn fra gang til gang hjalp ikke. Og det skulle jo gerne klares inden halvandenliterscolaen blev lunken...!

Af og til skete det værste; at det af uforklarlige grunde simpelthen ikke ville lykkes at finde en brugbar kanal, eller at man havde fået et slidt bånd, som var umuligt at vise. Så var pengene spildt, og så kunne man lige så godt se Lykkehjulet i fjernsynet eller lave lektier. I tilbageblik er det nærmest ufatteligt med hvilken ukuelighed, man gang på gang hjembragte disse monstrøse maskiner og sarte bånd.
Da jeg var teenager i 1980erne, var udvalget af film noget mindre end i dag, og da lejede mine venner og jeg ofte de samme kendinge igen og igen i årevis. En videoaften bød gerne på 2-3 film efter opskriften ”en sjov og en spændende” og eventuelt noget tredje. De film, jeg husker, vi så oftest, var Frækkere end politiet tillader, Indiana Jones, Ghostbusters, Tilbage til fremtiden, Morderisk mareridt og Fredag den 13. Effektiv amerikansk mainstream-underholdning med larger than life-attitude og overnaturligt eventyr samt et par flirter med det uhyggelige, som vist mest skyldtes den tidlige ungdoms nysgerrighed - jeg er i hvert fald aldrig blevet særlig grebet af horrorfilm…

Det, der fængede i filmene dengang, var ikke så meget plottene som stemningen, personlighederne og de mere spektakulære scener: Indiana Jones der skyder den frygtindgydende sabelsvinger ned med et ligegyldigt udtryk, Michael J. Fox’ selvtørrende jakke og futuristiske Nikes i Tilbage til fremtiden 2 og ikke mindst Eddie Murphys udødelige, larmende grin i Frækkere end politiet tillader.

Jeg synes stadig Beverly Hills Cop 1 og 2, Back to the future, Indiana Jones og Ghostbusters er glimrende underholdning og har dem stående på DVD. Hvis nogen vil hævde, det skyldes nostalgi om ungdom og en enklere tid, er det fint med mig.


Kommentarer

  1. Anonym20:53

    Nostalgi ja, men enklere var det jo ikke 'dengang' med VHS og moviebox. Og sodavandene var det jo helt galt med. En liter i glasflaske. Pissetunge og tomme i løbet af tre-fire glas ... :o)

    M

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende

Sjældne VHS'er nu på DVD

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk blaxploitation på højde med

Firserminder for voksne

Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen.  - Hej drenge Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J - Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående. Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr