Gå videre til hovedindholdet

Firserminder for voksne




Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen. 


- Hej drenge
Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J

- Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående.
Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr fra en helikopter og står kort efter overfor det klassiske dilemma: Skal den røde eller blå ledning klippes for at stoppe nedtællingen. Den ender godt!Begge film er sidst set med en masse sne på et sort / hvid fjernsyn med stue-antenne i vores sommerhus i Rågeleje en gang i 80'erne.

Kom så drenge. I husker 80'erne bedre end jeg!

Tillykke til ___ der vist snart har føsdag.

Hygge,
A

- Hmm, jeg tænker umiddelbart på SOS Poseidon, men jeg kan sgu ikke huske om der er en bombe ombord på skibet ... "Dræberbilen" lyder skøn. Meningsløs og rå brutalitet. Så kan man ikke bede om mere ...
Min film-neurose fra 1980'erne er en thriller om en vietnam-veteran, der har mistet strubehovedet og taler gennem en vibrator han sætter op mod halsen. Den var min storebror sød nok til at lade sin 5-6årige lillebror se med på ... aner ikke om den var god, men den var uhyggelig i lang tid efter ...
M

- Hej ___.
Min bror kunne sgu huske hvad den ene af de to film hed. Har du set Juggernaut? Kender du den?Desuden kunne min bror bidrage med at:"Draeberbilen gik efter unge enlige kvinder." - det er ligesom os!

Det lyder da meget godt, ikke sandt?

Hygge,
A


- Jeg spurgte min bror om skibsfilmen og den hedder Juggernaut. Den skal jeg vist have på DVD.

Min Vietnam film neurose (sikke et udtryk!) er en film jeg så hos min skolekammerat Morten. Han havde en masse storebrødre som havde en usund interesse for krigsfilm. Den eneste jeg husker at vi så hos Morten havde sådan et Rambo-agtigt plot. I filmen er der sådan en scene hvor den muskuløse hovedperson står under et vandfald i junglen. Han var sikkert taget tilbage til Vietnam for at gøre arbejdet færdigt efter Rambo og befri de sidste POWs. Hvorom alting er så er ham vores hovedperson blevet skudt i armen og da han ikke kan få kuglen ud eller rense såret på anden måde valgte han at putte krudt i såret og så at sige springe det rent. Den scene hang ved nogle år og så er der nogen der siger at børn ikke tager skade af voldsfilm.
Jeg hang en gang ud i Frankrig som teen-ager og mødte en fantastisk sød pige. Selvom hun ikke blev gravid skulle jeg alligevel møde hendes forældre på Bastille-dagen. Faren var en rar gammel mand som faktisk talte et glimrende engelsk dog krydret med den stærke karaktiske franske accent. Han havde vist haft kræft i struben og havde derfor pæcis sådan en vibrator man sætter på halsen. Det gjorde ham ikke nemmere at forstå. Desværre blev han ikke min svigerfar men sådan er der så meget.

Hygge,
A


- Hehe, der er efterhånden mange gode og lidt uhyggelige historier i den her
mail-korrespondance.Jeg kunne næsten få lyst til at poste den på bloggen som
en føljeton...:-)
Den første lyder til forveksling som Rambo 3. Det er længe siden jeg har set
den, men der var da vist også en scene hvor han sprænger såret rent med
krudt...
Jeg har skam også en gang været ude for en mand der talte igennem en
forstærker ved strubehovedet. Det var da jeg arbejdede på en Shell-tank på
havnen i Fredericia - samme sted hvor de mange år senere strandede i
Blinkende lygter - da kom en kunde ind og begyndte at tale til mig med noget
jeg syntes lignede en barbermaskine mod halsen. Men vi forstod da hinanden
og han fik sine ting, og jeg vidste lidt mere om Verden...

- Ja post den bare. Det her er jo et overflødighedshorn af film-anekdoter og minder fra den virkelige verden :o)
Sår-rens med krudt lyder meget som Rambo. Han gør det vist i alle tre - det er ligesom hans måde at gøre op for de manglende replikker ... måske ...
Min yndlingsscene fra Rambo 2 er der, hvor han skyder den vietnamesiske officer med sin ultra-seje bue. Der står kun et par rygende støvler tilbage midt i junglen. Fantastisk drengefilm :o)
M

- Post dem bare på din blog- uden brug af mit navn. Taaaak!
Jeg kan ikke helt få det til at passe med det skulle være Rambo III jeg taler om da den vist slet ikke var ude på Betamax dengang. Måske tager jeg fejl alligevel.
A

- Nej, du har nok ret. Betamax lyder lidt for old school til den tredje udgave af John Rambo. Men hans sår-rens er nu alligevel en mindre klassiker:

Kommentarer

  1. Anonym05:54

    Juggernaut var fantastisk

    SvarSlet
  2. dræberbilen - tjek dr.dk/bonanza - her er et schhy det er lørdag indslag hvor jarlen præsenterer filmen "dræberbilen" som den der følger efter første halvdel af underholdningsprogrammet. Så her så du altså filmen i sin tid...

    SvarSlet
  3. Anonym22:22

    Death Car on the Freeway

    SvarSlet
  4. Anonym19:53

    http://chatanuga.org/DCOTF.html

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende

Sjældne VHS'er nu på DVD

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk blaxploitation på højde med