Gå videre til hovedindholdet

Cirkeline – en storbymus



Som et frisk pust præsenterer Movieboxen denne gang en gæsteskribent. Det er vores journalist-ven Morten, der deler oplevelsen af at miste sin elskede videosamling. 

 
Cirkeline – en storbymus

Jeg har eet VHS-bånd tilbage; ”Cirkeline – en storbymus”. Og faktisk er det ikke engang mit. Det er min datters.

Men lad os nu også lige være ærlige; VHS-bånd er jo et hæsligt format. Altså, en ting er båndenes størrelse. Alt for store til en lomme og alt for små til en pose. Men noget helt andet er jo selve kvaliteten på et VHS-bånd. Når man lejede en videofilm samlede hovedparten af spændingen sig om, hvorvidt man overhovedet kunne se og høre filmen. Helt galt blev det, hvis man optog film fra TV. Eller overspillede andres film ved at slutte to videoer sammen. Det krævede nærmest, at man havde set filmene før for at kunne følge med i dem senere. Men måske var det netop derfor VHS var så fedt. Når man først havde fået fat på de rigtige film, så passede man på dem. Jeg slettede i hvert fald kun nødigt, og det betød at jeg endte med at have 128 VHS-bånd – mere eller mindre ligeligt fordelt mellem optagebånd og købte film. Og jeg elskede min film-samling. Så meget, at jeg lavede et sirligt lille ’video-tek’. En oversigt over ALLE mine bånd. I starten endda også med en kort beskrivelse af filmen, en vurdering (fra 1-6 stjerner …) og et lille billede. Tro mig, det var et sirligt og forholdsvist tidskrævende projekt!


Nu har jeg altså eet bånd tilbage – med Cirkeline, Frederik, Ingolf og storbymusen Sidse. Men 128 VHS-bånd fylder også meget rent fysisk – især i en treværelses lejlighed. Ikke at jeg bemærkede det. Herregud, de kan jo sagtens stå i flere lag på hylderne. Men for et par år siden begyndte min kæreste at bemærke det. Og bemærkede i øvrigt også at jeg efterhånden aldrig så VHS-filmene. Det sidste havde hun ret i. Da jeg først havde fået en dvd-afspiller favnede jeg på alle måder det skønne nye medie. For pokker, det var jo med helt klart billede og sprød lyd!?

Men jeg så det mere som et supplement til min eksisterende filmsamling. Jeg købte jo ikke de uundværlige klassikere som Turner and Hooch, Road House og Kampen om den røde ko på dvd. Dem havde jeg jo allerede – Road House endda optaget med svenske tekster … 


Den med at supplere filmsamlingen købte min kæreste ikke helt. Især fordi jeg aldrig så VHS-filmene. Så de røg i kasser og op på loftet. Hele baduljen. Fra Top Gun og Dødbringende våben 1-3 over Gummitarzan og Raw til Rocky og First Blood. Alt undtagen Cirkeline røg ned i kasser og op på loftet. Så kunne VHS-delen af samlingen få lov til at stå og supplere der, konstaterede min kæreste. 

Det gjorde de så i tre år. Så fandt vi en større lejlighed og det burde jo være godt nyt for min samlede film-samling. Men ikke helt. Da vi nåede til de fire-fem kasser med VHS-bånd, kiggede min kæreste på mig med et meget træt blik og sagde helt roligt; ”De der kasser tager vi altså ikke med … Du må finde ud af, hvilke film du ikke kan undvære. Resten ryger ud.”

Og det gjorde de så. Rub og stub. Købefilmene ned til den lokale marskandiser. Resten i containeren. Minus Cirkeline selvfølgelig. Den ligger inde i skabet – ovenpå VHS-afspilleren. De er ligesom et par nu …

Kommentarer

  1. Anonym02:54

    Hej

    Jeg tror den Dræberbilen film du tænker på hedder "Death Car on the Freeway" (fra 1979).

    Mvh. Ulrik

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Verdens værste og bedste gade – Anmeldelse af 42nd Street Memories

New Yorks 42. gade var i gamle dage en farlig og farverig underholdnings gade i byens centrum, hvor det flød med sex, stoffer, vold og kriminalitet – og ikke mindst biografer, der viste b-film i døgndrift.  Et usikkert område, men samtidig et drømmeland for fans af kulørt filmunderholdning. Indtil borgmester Guiliani inds å de kommercielle muligheder og solgte det meste til Disneys sunde underholdningscentre og indførte nul-tolerance overfor småforbrydelser.  Nu er gaden mest et minde om en mere løssluppen tid – et tydeligt eksempel på nutidens gentrificering og påfaldende politisk korrekt for det ellers så sprælske Big Apple. Det er den verden, som instruktøren Calum Waddell beskriver i dokumentarfilmen 42nd Street memories – The rise and fall of America’s most notorious street. Waddell har samlet en imponerende bunke vidneudsagn fra datidens filmbranche, og alle fortæ ller med smittende fascination om milj øet og tiden. ‘ The Deuce’ Manhattans pulserende

Sjældne VHS'er nu på DVD

Måske er du ind i mellem blevet lokket af nogle af bloggens omtaler af VHS-fund, som ikke har været tilgængelige på tidssvarende medier. Nu er der godt nyt, for efterhånden udsendes en del gamle obskure genrefilm på DVD, og mange af dem kan købes på amazon.com rimeligt billigt. Og det gælder ikke kun publikumsfavoritter som Coffy og Rollerball, men også mere ukendte og skæve b-film perler med stor underholdningsværdi. Her er en liste over Movieboxens mest underholdende og seværdige VHS b-film fund, som nu også kan nydes i skarp DVD-kvalitet til omkring 10 Euros stykket. THE HIDDEN  - Kyle Maclachlan jagter bodysnatcher med flammekaster THE LOST EMPIRE  - Barmsvære kvindelige agenter på en gal troldmands hemmelige ø RUNAWAY  - Tom Selleck mod fremtidens dræber-edderkoppe-robotter VIGILANTE - Primitiv selvtægt med Fred Williamson THE NEW KIDS - James Spader som afbleget voldspsykopat langt ude på bøhlandet DEATH OF A SNOWMAN - Sydafrikansk blaxploitation på højde med

Firserminder for voksne

Her bringer vi en mailkorrespondence mellem tre voksne mænd med hang til firser-actionfilm. Bare fordi. Navnene er ændret, men er kendt af redaktionen.  - Hej drenge Har I set det her 70er-action drama med Lee Marvin og gene Hackman? Kom i tanke om en scene med en majetærsker for nylig og har nu fundet titlen. Skal snarest ha den skaffet på DVD... J - Den film kender jeg ikke. Jeg prøver stadigvæk at huske mere om to film fra min spæde barndom som jeg meget gerne ville se igen.Den ene kaldte vi "dræberbilen" og handlede om en fyr der tvang andre billister på en motorvej til at køre galt. Gerningsmanden kørte i en sort Chevy van. Senere malede min bror og jeg en legetøjs bil sort så vi kunne genskabe "dræberbilen". Og nej, det er ikke den Spielberg film der vist har en handling der minder om ovenstående. Den anden handler om en bombe på et skib hvor nedtællingen er i fuld gang. Nogle specialsoldater bliver sænket ned på dækket i stormfuldt vejr