23 september 2007

RUNAWAY

I en klam kælder på Frederiksberg stod der pludselig en sci-fi film med Tom Selleck med en futuristisk skyder på coveret og tiggede om at komme med hjem...

I filmen Runaway befinder vi os i en ubestemt fremtid, hvor husholdningsrobotter, der ligner ombyggede overheadprojektorer og 80er-stereoanlæg, skal gøre livet lettere for menneskene. Det er klart, at det før eller siden må gå galt, og pludselig begynder enkelte robotter da også at malfunktionere og dræbe tilfældige uskyldige mennesker. Selv vores helt, detektiven Jack Ramsay (Tom Selleck) bliver angrebet af sin robotmakker, som dog heldigvis kan overmandes med en ruskindsjakke og smadres med en kontorstol.

Tyren Tom Selleck er i denne film flankeret af hele to babes, dels hans kvikke, blonde makker Cynthia Rhodes, dels den altid hysteriske Kirstie Alley, som ikke har helt rent mel i håndtasken.


Bag hele misæren står et ondt forbrydergeni (Gene Simmonsfra KISS), som af en uvis årsag vil udrydde politiet med manipulerede robotter. Han skyder også med små varmesøgende missiler og sender edderkoppe-robotter efter sine ofre. Led karl...


Runaway (1984)
Manus og inst.: Michael Crichton
Med Tom Selleck, Cynthia Rhodes, Kirstie Alley, Gene Simmons m.fl.


2 kommentarer:

  1. Morten16:31

    Fantastisk! Michael Crichton har altså en mere eller mindre blakket fortid, inden han kastede sig over dinosaur-romaner og undersøiske spændingsfilm!?

    M

    SvarSlet
  2. Jeg må sige, at jeg fik en glimrende oplevelse med "Runaway"

    SvarSlet